UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK
Form�l
Form�let med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik. Undervisningen skal bibringe dem foruds�tninger for livslang og aktiv deltagelse i musiklivet og for selvst�ndigt at kunne forholde sig til samfundets mangeartede musiktilbud.
Gennem aktiv og skabende besk�ftigelse med musik skal undervisningen medvirke til elevernes f�lelsesm�ssige og intellektuelle udvikling, udvikling af koncentration og motorik samt �ge deres forst�else af sig selv som en del af et f�llesskab.
Undervisningen skal fremme elevernes forst�else af dansk og udenlandsk musiktradition som en del af kulturlivet, dels s�ledes som den indg�r i det aktuelle samfundsliv, dels i dens historiske perspektiv.
Centrale kundskabs- og f�rdighedsomr�der
Musikundervisningen tager sit udgangspunkt i elevernes arbejde med at gengive musik, med at komponere og med at improvisere.
Samtidig skal eleverne n� til en forst�else af, hvorledes teknologien kan udvide og udvikle de musikalske handlemuligheder.
Der arbejdes med fire hovedomr�der, sang, instrumentalspil, bev�gelse og musikl�re, som i videst muligt omfang integreres i de enkelte undervisningsaktiviteter.
Sang
I undervisningen indg�r et bredt repertoire af danske og udenlandske sange af s�vel �ldre som nyere dato, og der arbejdes med en- og flerstemmige satser.
Der arbejdes med stemmen, s� den teknisk og udtryksm�ssigt udvikles med hensyn til smidighed, artikulation og klang.
Instrumentalspil
I undervisningen inddrages relevante instrumenter. Eleverne skal have kendskab til forskellige instrumentgruppers klanglige og tekniske muligheder og forskelligheder.
Centralt i arbejdet st�r udviklingen af puls- og rytmefornemmelse, bl�seteknik, melodispil, intonation, modstemmer og improvisation gennem brug af stavspil og enkle rytme- og bl�seinstrumenter. Elevernes forst�else og fornemmelse af rytme udvikles gennem brugen af slagt�j. Harmonisk opbygning samt skala- og akkordopbygning kan ske ved hj�lp af akustiske og elektriske strenge- og tangentinstrumenter.
I undervisningen arbejdes der med udviklingen af grov- og finmotorik gennem spil p� instrumenter.
Bev�gelse
Med henblik p� at udvikle elevernes erkendelse af musikalsk puls, form og udtryk arbejdes der med gamle og nye sanglege, traditionelle danske og udenlandske danse samt fri bev�gelse og dramatisering.
Musikl�re
Gennem arbejdet med musikl�re skal eleverne g�re erfaringer med musikkens opbygning, ligesom de skal have sk�rpet deres evne til at lytte koncentreret, aktivt og kritisk. De skal have mulighed for at opleve musikken b�de gennem de elektroniske medier og ved koncerter.
Det er v�sentligt, at eleverne bevidstg�res om lydenes styrke, l�ngde, toneh�jde, klangfarve og konsonans/dissonans samt musikkens rytme, takt og puls/ikke-puls. Endvidere skal eleverne have indsigt i akkorder og akkordforbindelser.
I undervisningen inddrages brugen af et nodebillede, hvor det er hensigtsm�ssigt.
L�seplan
Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i b�rns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen tager sit udgangspunkt i vor tids musik, - men �ldre musik skal ogs� inddrages. Der arbejdes med kompositionsmusik og rytmisk musik i forskellige stilarter og med s�vel popul�re som mere eksperimenterende udtryksformer.
Da eleverne i udstrakt grad oplever, erfarer og erkender gennem kropslig aktivitet, b�r bev�gelsesaktiviteter indtage en fremtr�dende plads i musikundervisningen.
Kriterier for valg af indhold
Valg af musikalsk indfaldsvinkel skal i videst muligt omfang give eleverne den praktiske erfaring og teoretiske viden, som giver mulighed for at udtrykke sig i, om og til musik, og som er afg�rende for den kunstneriske oplevelse og gl�den ved musik.
De musikalske aktiviteter i musikundervisningen kan sammenfattes i begrebet musikud�velse; ikke kun forst�et som reproduktion, men som aktiviteter, hvor sang, spil p� instrumenter, komposition, improvisation og lytning udg�r en helhed, ofte i forbindelse med dans, drama, digtning og anden kunstnerisk udfoldelse.
Undervisningens hovedomr�der
Sang
Der arbejdes med en- og flerstemmig sang med hovedv�gt p� det enstemmige. Flerstemmighed indg�r i form af enkel bordun, ostinat, �ekko�-teknik og gennemkomponerede 2. stemmer.
Brug af stemmen indg�r i n�sten alle aktiviteter i musikundervisningen: som melodistemme i f�llessang og spillesatser, i sanglege, dans og andre bev�gelsesaktiviteter, og som et musikalsk udtryksmiddel i elevernes egne kompositioner.
Undervisningen omfatter udvikling af smidighed, tydelig artikulation og egal klang i sang- og talestemme, og toneomfanget �ges gennem brug af stemmen i b�de �normale� og �ekstreme� stemmeaktiviteter. Eleverne skal have mulighed for at eksperimentere og improvisere.
Solistisk sang og mikrofonforst�rket sang dyrkes i hele forl�bet, men is�r i den sidste del af forl�bet (4. og 5.klasse) arbejdes med et personlige udtryk og mikrofonteknik.
Sangrepertoiret omfatter b�rnesange, rim og remser. Endvidere inddrages sange, viser og salmer fra forskellige tidsepoke og i forskellige musikalske stilarter. I repertoiret indg�r ogs� sange p� andre sprog.
Eleverne kan gennem brug af informationsteknologi blive bevidste om, p� hvilken m�de og i hvilket omfang der med teknikken kan manipuleres med stemmens �gte og oprindelige udtryk.
Instrumentalspil
Undervisningen skal omfatte spil p� instrumenter fra forskellige instrumentgrupper, fx bl�se-, strenge-, tangentinstrumenter og slagt�j. Eleverne skal have kendskab til instrumenternes klanglige og tekniske muligheder.
Sammenspil udg�r en v�sentlig del af undervisningen, og eleverne skal spille sammen i b�de st�rre og mindre grupper.
Valg af indhold foretages i relation til elevernes erfaringer og udvikling og p� baggrund af deres foruds�tninger for at kunne h�ndtere og udvikle f�rdigheder p� de forskellige instrumenter. Repertoiret skal sp�nde genrem�ssigt bredt.
Der arbejdes med at bevidstg�re puls- og taktfornemmelsen, som er en vigtig foruds�tning for, at et sammenspil lykkes. Dette kan ske gennem rytmeledsagelse til sange, remser og sanglege. Enkle rytmeinstrumenter som h�ndtrommer, tamburiner m.fl. er velegnede i den forbindelse.
Der stiles mod at arbejde med varierede og komplekse rytmer i forskellige stilarter, hvor instrumenter som fx el-bas, guitar, trommes�t og percussion vil give et autentisk lydbillede.
Der arbejdes med melodispil p� egnede instrumenter som fx blokfl�jte, der tillige giver mulighed for at arbejde med bl�seteknik og intonation. Stavspil og tangentinstrumenter er ogs� velegnede til melodispil.
Der arbejdes med akkompagnement i form af modstemmer og ledsagestemmer i enkle, overskuelige strukturer som trinvis bev�gelse, ostinat og sekvens. Stavspil er velegnede i denne sammenh�ng. Desuden vil instrumenter som fx keyboards kunne inddrages for at skabe et mere komplekst og sp�ndende lydbillede.
Der arbejdes med harmonisk opbygning i dur/mol-tonal musik, herunder skalaer og akkorder. Instrumenter som guitar, ukulele og tangentinstrumenter er velegnede til at anskueligg�re disse forhold.
Der arbejdes med arrangement, improvisation og komposition i hele forl�bet for at give eleverne mulighed for at v�re aktivt skabende og eksperimenterende.
I arrangement arbejdes der fx med forskellige kombinationer af givne rytmer og stemmer for at finde frem til det bedste musikalske udtryk.
I improvisation arbejdes rytmisk og melodisk ud fra forskellige principper, bl.a. improvisationsskalaer.
I komposition kan eleven fx arbejde med selv at komponere melodier og ledsagestemmer.
Musikprogrammer, som kan benyttes sammen med elektroniske lydgivere, inddrages i undervisningen, fx i forbindelse med komposition og sammenspil.
Bev�gelse
En stor del af den musik, som b�rnene h�rer gennem de elektroniske medier, appellerer bevidst til danse- og bev�gelsesaktiviteter.
Bev�gelsesaktiviteterne kan knyttes til og inspireres af eksisterende musik, men benyttes ogs� til at s�tte musikalsk improvisation eller en kompositorisk aktivitet i gang.
Der v�lges repertoire og arbejdsformer, som giver et alsidigt billede af de udtryksm�der, som dans, bev�gelse og dramatisering �bner mulighed for, og der skal v�re god balance mellem fastlagte bev�gelsesm�nstre og bunden eller fri improvisation.
Et s�rligt anvendeligt repertoire udg�r gamle og nye sanglege samt traditionelle danske og udenlandske danse.
Musikl�re
Eleverne skal have redskaber til st�tte for den musikalske erkendelse og musikud�velsen.
Med udgangspunkt i musikalske kontraster arbejdes der med lydenes styrke, l�ngde, toneh�jde, klangfarve og konsonans/dissonans samt musikkens rytme, takt og puls/ikke puls. Gennem praktiske �velser og analyser kan eleverne f� kendskab til skalaopbygning, akkorder og akkordforbindelser.
Der arbejdes med musikalske begreber og terminologi, ligesom et nodebillede eller anden form for notation inddrages, hvor det er hensigtsm�ssigt.
Professionelt udf�rt levende musik inddrages i undervisningen. Den levende musik skal bidrage til at motivere eleverne til opm�rksom og intens lytten, anskueligg�re rent musikalske forhold samt give et indblik i ud�velsen af musik som erhverv.
Informationsteknologien inddrages til belysning af teknologiens muligheder i relation til musik som f�nomen, og teknologiens rolle i samfundets musikproduktion og �vrige musikliv.
Centrale faglige synsvinkler
Undervisningen i hovedomr�derne skal i det samlede forl�b ses under f�lgende faglige synsvinkler:
Musikalske oplevelser
Der skal fokuseres p� elevernes oplevelser samt f�lelse af ligev�rd i et f�lles musikalsk udtryk.
Lytning
En foruds�tning for en udviklende besk�ftigelse med musik er, at eleverne l�rer at lytte koncentreret.
Samtale om musik
Allerede tidligt i skoleforl�bet pr�senteres eleverne for musik af vidt forskellig art. De skal begrunde og argumentere for deres synspunkter i samtalen om musikken.
Musikalsk handleberedskab
Eleverne skal have mulighed for selvst�ndigt at tage stilling til og bruge musikalske udtryksformer.
Musikalsk bevidstg�relse
Der arbejdes med elevernes viden og bevidsthed om de musikalske elementer, som tilsammen udg�r et musikalsk forl�b.
Komposition og improvisation
Med udgangspunkt i elevernes fantasi samt forst�else af og erfaringer med �stetisk udtryk arbejdes der med komposition og improvisation.
Dette arbejde sp�nder fra ganske enkle arrangementer af sange, hvor fx tekst, melodi, instrumentale og vokale modstemmer og akkompagnementsfigurer er givet p� forh�nd, til egentlig komposition. Ogs� improvisation indg�r i musikud�velsen i mange forskellige sammenh�nge.
Musik og bev�gelse
Eleverne skal have mulighed for at opleve musikken gennem kropslig aktivitet.
Alsidighed i repertoirevalg
Eleverne skal have kendskab til repertoire inden for forskellige musikalske genrer og fra forskellige epoke.
Informationsteknologi
Der fokuseres p� informationsteknologiens betydning for den levende musik, - og p� hvordan aktiv musikud�velse sammen med andre ikke kan erstattes, men netop styrkes af teknologien.
Musik som valgfag
Musik kan tilbydes som valgfag, s�ledes at eleverne f�r mulighed for at anvende og uddybe de f�rdigheder og erfaringer, som er tilegnet bl.a. i den obligatoriske musikundervisning.
Indholdsm�ssigt kan undervisningen fx omfatte:
- korsang, solosang og sammenspil i forskellige musikalske stilarter
- st�rre musikprojekter/musicals.
For�rskoncert
Hvert �r afholder skolen en for�rskoncert i St�berihallen, hvor eleverne fra 1. til 5. klasse optr�der. Derudover optr�der ogs� skolens kor og solister. I perioden fra januar og frem til for�rskoncerten, som plejer at ligge i starten af maj m�ned, arbejdes m�lrettet mod denne optr�den.
Morgensang
Morgensang er en vigtig del af skolen traditioner. Den er med til at stimulere f�llesskabet p� skolen og samtidig med til at styrke b�rnenes kendskab til b�de nyere og �ldre sange og salmer.
