Personaleintra | Elevintra | Forældreintra

Undervisningsplan for historie

En af Marie Mørks Skoles påtrængende historiedidaktiske udfordringer er en overvejelse og drøftelse af, hvad der skal til for, at undervisningen vil kunne fremstå som mere meningsfuld og engagerende for eleverne. Dette mener vi udgør et felt, hvor der er et behov for eksperimenter og kreativ nytænkning. En vej frem mener vi er at tage afsæt i de lære- og dannelsesprocesser, der er knyttet til historiebevidstheden i hverdagssammenhæng. Kvaliteten af en sådan undervisning betyder i vores skolesammenhæng, at der skal defineres ”faglig kvalitet”. Her mener vi, at det bliver relevant at spørge:

“Hvordan kan vores skoles historieundervisning blive et kvalificerende lærested, når der skal arbejdes med historiebevidsthed som identitet og møde med det anderledes?” At arbejde med historiebevidsthed skal derfor ikke alene berøre elevernes indsigt og viden, det skal også virke ind på følelser og holdninger. Den undervisning, som vi hermed lægger op til, vil uvægerligt blive en identitetsbearbejdende undervisning.

Det materiale, som læseplansudvalget hermed har valgt, er materiale, som ”forstår historien som en proces, der omfatter fortid, nutid og fremtid”. De nye bøgers udgangspunkt er derfor det forhold, at alle er med i denne læringsproces, og at vi alle er med til at skabe den, og at den er med til at skabe os. Vi ser de valgte bøgers indhold som et ”sted”, hvor eleverne kan bevæge sig rundt i forskellige tider og rum. Bøgerne får eleverne til at bearbejde og videreudvikle deres historiebevidsthed samt giver dem mulighed for at relatere de behandlede emner og temaer til samtiden.

Vi forestiller os, at der i det ”nye historiefag” skal indbygges en vis mængde frirum. Dette frirum skabes, fordi der ikke udelukkende skal arbejdes med udgangspunkt i en klassefikseret kronologi. Dette betyder imidlertid ikke, at der er frit slag til at gøre, hvad som helst, når som helst. Der er nogle krav, som skal honoreres i løbet af en årrække. Men det betyder, at der skal være mulighed for at tilrettelægge undervisningen på en sådan måde, at emnerne og temaerne vil kunne fremstå som vedkommende og perspektiverende for eleverne. Vores fremtidsvision er således meget klarere markeret end tidligere. Dette som en følge af, at historiebevidstheden nu skal stå som fagets nøglebegreb – et forhold som vi mener kan være med til at gøre faget meget mere nutidsrelevant og fremtidsrettet. Tager vi således udgangspunkt i begrebet ”historiebevidsthed”, giver det efter udvalgets opfattelse god mening at se historie og samfundsfag i en skolesammenhæng som to sider af samme sag.

Konkluderende kan vi sige, at historiefagets karakter som et dannelsesfag i dag skal være mere udtalt, end det tidligere har været på Marie Mørks Skole. Det skal selvfølgelig fortsat videregive kundskaber og opøve færdigheder, men det er også mere klart, at vi skal mere end det. Vores valg af nye bøger virker mere udfordrende, engagerende og perspektiverende. Herigennem bliver det nemmere for vores elever at reflektere over livssyn, holdninger og værdier. Netop dette har vores valg af materialer mulighed for.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Der undervises i historie på 3. – 9. klassetrin.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:

  • Historie i fortid og nutid
  • Tid og rum
  • Fortolkning og formidling

I historie skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de tre områder udvikles som en helhed gennem skoleforløbet både i faget historie og når historie indgår i tværgående emner og problemstillinger. Kundskaber og færdigheder, som eleverne erhverver sig i faget historie, er en del af det historiefaglige fundament, som samfundsfag bygger videre på.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at:

  • forstå sig selv som historieskabte og historieskabende
  • udbygge deres indsigt i væsentlige historiske begivenheder og samfundsforhold fra alle tidsepoker
  • skabe sig overblik over og fordybe sig i arbejdet med menneskers dagligliv og livsvilkår gennem tiderne
  • styrke deres forståelse af udviklingen af dansk kultur i mødet med andre kulturer

Historie i fortid og nutid

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • gengive og fortolke begivenheder fra Danmarks historie
  • sætte Danmarks historie i relation til Nordens, Europas og Verdens historie
  • kende baggrunden for og udviklingen af menneskers gruppedannelser og andre tilhørsforhold baseret på fællesskaber og interessesammenfald
  • forklare om kulturer og kulturmøder i et udviklingsperspektiv
  • udtrykke sig om, hvordan begreberne magt og ret indgår i historiske sammenhænge
  • forklare om produktion, forbrug og ressourcer og deres indbyrdes sammenhænge

Tid og rum

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • placere historiske emner og temaer i tid og geografisk område
  • kende almindelige betegnelser for tidsepoker og placere dem kronologisk
  • gøre rede for sammenhænge mellem historiske begivenheder og den tid, som de foregår i
  • relatere begivenheder fra Danmarks historie til kultur- og samfundsudvikling i andre dele af verden

Fortolkning og formidling

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • analysere og fortolke historiske fremstillinger
  • indkredse historiske emner og temaer og formulere spørgsmål hertil
  • anvende og forholde sig kritisk til forskelligartede materialer og kilder
  • sætte sig ind i værdier og holdninger, der ligger til grund for historiske begivenheder og samfundsforandringer
  • videregive og skabe fortællinger, der tolker dele af historiens udviklingsforløb
  • forsøge at rekonstruere historiske genstande og begivenheder

Udvalget foreslår følgende – delvise – kronologiske historieforløb.

3. kl.
Torben Casey Andersen og Ole Reimer: “Hit med Historien!”

Hovedemner – er en by – “Lillehavn” – set i historisk perspektiv – fra boplads til landsby. I tilknytning til dette kan inddrages relevante emner/temaer.

Sådan kan arbejdes med skoleårets pensum:

Der oparbejdes en forståelse af, hvordan et fællesskab og dermed et organiseret samfund opstår. Eksempelvis fra “de første bopladser til nutidens stue”. På grund af det historiske bevidsthedsbegreb, som tidligere omtalt, begynder man med nutidsstuen og afslutter med de første bopladser.

Det er historiegruppens opfattelse, at man følger indholdsfortegnelsen kronologisk, især hvis man er en mindre erfaren underviser/historielærer. Derved sikrer vi, at bogens indhold nås.

4. kl.
Jens Aage Poulsen: “Hit med Historien!”

Undervisningen skal give en bevidsthed om, hvad der er/blev betragtet som rigtigt til forskellige tider, førende frem til vor tids retssamfund, underforstået det danske samfund. Herunder en bevidstgørelse af, hvad man opfatter som ret og rimelig, så den afspejler den aktuelle retsopfattelse – og at denne til enhver tid er til debat.

Sådan kan arbejdes med skoleårets pensum:

Klassen skal på dette klassetrin arbejde med, at vi som mennesker fungerer i grupper og fællesskaber – familie, venner, klasse og kommune. De skal opnå viden om, at det danske samfund er et fællesskab, der består af alle, der bor i landet. Vi ønsker en synliggørelse for eleverne om, at der er regler i alle fællesskaber, som fortæller, hvordan man skal opføre sig, og hvad der er rigtigt og forkert. Ligeledes ligger der et stort debat emne omkring samfundets uskrevne regler. – Overtræder man reglerne, kan man blive straffet. Her anbefales rollespil og paneldiskussioner.

Det er historiegruppens opfattelse, at man følger indholdsfortegnelsen kronologisk, især hvis man er en mindre erfaren underviser/historielærer. Derved sikrer vi, at bogens indhold nås.

5. kl.
“Hit med Historien!”

Her beskæftiger eleverne sig med opfindelser, teknologi, produktion, transport og informationssamfundet til forskellige tider – og forskellige tiders opfattelse af verdensbilledet.

Sådan kan arbejdes med skoleårets pensum:

Udgangspunktet for skoleåret er – en klassedebat om noget nutidsrelevant teknik, som de selv er i besiddelse af, fx deres mobiltelefon. Hvordan har verdens opfindelser ændret elevernes syn på verdenssamfundet, samt deres daglige liv, og deres forståelse af samhørighed med resten af verden.

Det er historiegruppens opfattelse, at man følger indholdsfortegnelsen kronologisk, især hvis man er en mindre erfaren underviser/historielærer. Derved sikrer vi, at bogens indhold nås.

3.-4.-5. kl.

Her vil vi kraftigt anbefale, at man arbejder med:

  • “Alle Tiders Stenalder”
  • “Alle Tiders Jernalder”
  • “Alle Tiders Bronzealder”
  • “Alle Tiders Middelalder”

Alle forfattet af Margit Broust Jensen og Estrid Tomasson – forlaget Alinea

6. kl.
Claus Buttenschøn og Olaf Ries: “Ind i historien 1”.

Danmark – her arbejdes med emner fra istidsjægere til den tidlige middelalder. Herunder stenalderbonde, bronzealder, jernalder, vikingetiden, den første kristne kirke og den tidlige middelalder frem til Jyske Lov 1241. Danmark går fra jægersamfund til bondesamfund.

Sideløbende hermed beskæftiges med en af de første flodkulturer omkring Nilen og de første organiserede hierarkisk opbyggede samfund. Endvidere arbejdes med Romerrigets opbygning og dagligliv.

Tillige gennemgås det islamiske rige med særlig vægt på profeten Muhammed og de hellige krige.

Vi anbefaler kraftigt, at man inddrager materialet “Alle Tiders Kronborg” af Thøger Johnsen – et tværfagligt materiale – fra forlaget Alinea.

7. kl.
Claus Buttenschøn og Olaf Ries: “Ind i historien 2” – hvilket er materiale, vi allerede bruger her på skolen.

Danmarks og Nordens historie fra mordet i Finderup Lade til Grundloven 1849.

8. kl.
Claus Buttenschøn og Olaf Ries: “Ind i historien 3” – hvilket er materiale, vi allerede bruger her på skolen.

Eleverne arbejder med emnerne – “Fra folkestyre til demokrati” – “Kolonier og krig” – “Fra U-land til I-land” – “Diktatorernes årtier”.

9. kl.
Claus Buttenschøn og Olaf Ries: “Ind i historien 3” – hvilket er materiale, vi allerede bruger her på skolen.

Eleverne arbejder med emnerne – “Fra besættelse til ungdomsoprør” – “En delt verden” – “Vækst, velfærd og krise”.

Sådan kan arbejdes med skoleårets pensum i 7.-8.-9. klasse:

Det formodes nu, at eleverne i 7.-9. klasse har en tilstrækkelig baggrundsviden til uddybende forståelse af økonomi, magt og samfundets baggrund. En større forståelse af årsag, virkning og konsekvens.

Eleverne skal dygtiggøres i at kunne forvalte deres viden overfor andre.

10. kl.
Jens Nauntofte: “Den globale terrorisme”

Det skal præciseres, at historie og samfundsfag på dette klassetrin hænger nøje sammen.

I 10. klasse arbejdes der hovedsageligt med historiske emner, der falder efter Berlin-murens fald i 1989. Disse emner skal have en samtidsrelevans i forhold til Danmark og verden. Det kan eksempelvis være emner som: “Den nye økonomiske verdensorden – der træder tydeligere frem i disse år” – “Den globale religiøse fundamentalisme”.

Endvidere skal det sikres, at eleverne ved, hvordan Danmark og de øvrige EU-lande er opbygget administrativt og politisk.

Evaluering/årsprøver:

  • I 6. eller 7. kl. afholdes der årsprøver.
  • I 8. kl. laves en historierapport med emne fra “det tyvende århundredes historie”. Denne rapport skrives alene. Karakteren for denne rapport kommer til at figurere i karakterbogen som en særskilt karakter.
  • I 9. kl. kommer eleven op i en afsluttende historieprøve i april måned. Denne prøve er mundtlig og foregår ved lodtrækning. Pensum er et overordnet emne fra 8.-9. klasses bogen “Ind i historien 3”. Eksaminationen er på 15 min. uden forberedelsestid – og der skal være en anden historielærer som censor.
  • I 10. kl. laver eleverne en mindre samtidshistorisk opgave til aflevering senest 1. april. Denne opgave tager udgangspunkt i de emner, der er behandlet i årets løb.

Til hele historieforløbet fra 3.-9. klasse anbefales følgende temahæfter:

  • “Fra bystat til demokrati” fra “Ind i historien”.
  • “De var også mennesker” fra “Ind i historien”.
  • “I vikingernes fodspor” fra “Ind i historien”.
  • “Silkevejen” fra “Ind i historien”.
  • “Hverdagsliv i danske middelalderbyer” fra “Ind i historien”.
  • “Sydhavets erobring” fra “Ind i historien”.
  • “Byen brænder” fra “Ind i historien”.
  • “Stormænd og konger” fra “Ind i historien”.

Disse temahæfter kan hjemlånes fra Amtscentralen.