Orientering om 10. klasse

10. klasse på Marie Mørks Skole

10. klasse er et tilbud til dig, der har lyst til og brug for et ekstra skoleår før din ungdomsuddannelse.
Vi har fokus på faglighed. Vi arbejder videre ud fra dit udgangspunkt og hjælper dig med at styrke din faglighed, der hvor du har behov. Vi laver lektier, danner gode studievaner og går op til alle prøverne i maj/juni.

Vi har fokus på udvikling. Vi arbejder med det hele menneske og ved, at personlige og sociale kompetencer også er vigtige at udvikle. Derfor sætter vi mål for, hvad du ønsker at udvikle i dine personlige kompetencer.

Vi har fokus på afklaring. Vi har gennem hele skoleåret særligt øje for at eksponere forskellige ungdomsuddannelser for den enkelte, således at man også bliver mere afklaret med, hvilket studieretning man ønsker efter endt 10. klasse.

Ledige pladser til vores 10. klasse i Hillerød

VI HAR ENKELTE LEDIGE PLADSER TIL SKOLESTART AUGUST 2023. Kontakt skolen for at høre mere og booke tid til en optagelsessamtale.

Det er ikke et krav fra skolens side, at man er faglig stærk, idet et af målene for vores 10. klasse er, at undervisningen i videst muligt omfang tager sit udgangspunkt i den enkelte elev og dennes ønsker og mål.

Det vil dog være et uafviseligt mål for os i videst muligt omfang at udruste eleverne med høje faglige kvalifikationer, vel vidende, at de elever, der vælger et 10. skoleår hos os netop vælger dette for både fagligt og personligt at blive bedre forberedt til valg af efterfølgende ungdomsuddannelse.

Undervisningen varetages af et fast team, der har flere års erfaring i på det faglige, personlige og sociale område at hjælpe unge til at nå deres mål. For den elev, der møder med den rigtige målsætning og vilje til at gennemføre sine mål, kan 10. klasse opleves som det mest givende og udbytterige skoleår af alle.

Gennem et intensivt undervisningsforløb og et personligt engagement skal eleverne opnå en styrkelse af svage sider og en udvikling af de stærke, så skolegangen kan afsluttes med 10. klasse prøven.

Gode muligheder for transport

Marie Mørks Skoles 10. klasse ligger under 100 meter fra Hillerød Station i helt nye faciliteter i Eva Mørks Hus fra 2022. 10. klasse ligger på 3. sal med udsigt over Frederiksborg Slot og egen udgang til 120 m2 stor tagterrasse i store og lyse rammer. Hillerød er Nordsjællands trafikale knudepunkt og derfor nemt at komme til fra Helsingør, Gilleleje, Fredensborg, Frederiksværk, Allerød og alle byerne imellem.

Vi optager kun et begrænset antal elever

Med en klassekvotient på max 22 elever lægger vi i 10. klasse stor vægt på, at der gives den enkelte elev mere tid til fordybelse med god støtte fra lærerne, 10. klasses fagplan er sammensat således, at eleverne møder en intensiv undervisning, der betyder, at man får en god og solid faglig undervisning.

Få sproglige og naturvidenskabelige fag som en del af din 10. klasse

Selvom fagene tysk/fransk og fysik/kemi oprindelig er tilbudsfag på 10. klassetrin, er begge fag dog på Marie Mørks Skole obligatoriske, idet det er skolens målsætning at give eleverne en bred viden også i disse fag.

Vi tilbyder både fransk og tysk.

Udover de rent boglige fag vil der være et ugentligt modul på skemaet, der anvendes til flere kortere kreative forløb som fx. madlavning, billedkunst, musik mv.

Endelig skal nævnes, at eleverne i løbet af skoleåret kommer på en række ekskursioner, teaterture samt en lejrskole og en intro-tur, som eleverne er forpligtet til at deltage i.

Skolen har forventninger og krav om engagement, præcision samt aflevering af opgaver og arbejder til fastsatte terminer, ligesom det forventes, at man ved skoleårets udløb tilmelder sig 10. klasse-prøven i alle fag.

Se fagplanen for vores 10. klasse

Fagplan for 10. Klasse med angivelse af ugentligt lektionstal*:

Dansk

Klassens tid

Uddannelse/erhverv

Religion

Matematik

Historie

Geografi (semesterdelt)

Engelsk

Tysk/fransk

Fysik/kemi (halve hold)

Idræt

Krea

Obligatorisk timetal

5

1

1

1

5

2

1

4

4

2

2

1

29

* Der tages forbehold for evt. små ændringer i forbindelse med 10. klasses fagplan.

Optagelse på vores 10. klasse i Hillerød

Den egentlige optagelse sker på samme vilkår som optagelse til de øvrige ungdomsuddannelser. Interesserede kan således via www.optagelse.dk eller ved telefonisk kontakt til skolen ansøge om optagelse. Skolen vil efterfølgende med udgangspunkt i ansøgerens forudsætninger for at følge uddannelsen samt med baggrund i en samtale med ansøger og forældre, træffe beslutning om endelig optagelse.