Translokation

Kun en gang om året er alle skolens elever, mange af skolens forældre og de allerfleste af skolens ansatte samlet. Det sker, når vi fejrer translokation.

Mange tidligere elever og ansatte møder op. Gennem mange år har festsalen på Frederiksborg Gymnasium udgjort den pompøse og stilfulde ramme for translokationen, der er det mest traditionsrige arrangement på Marie Mørks Skole.

Fra det øjeblik skolens fane bæres ind, og til den bæres ud igen, er der ikke meget, der ændres fra år til år. Det er en meget stor dag, og det er i særdeleshed for skolejubilarer og tidligere ansatte bevægende, når skolesangen gjalder.

For mange af eleverne er det også et signal om, at sommerferien er begyndt.