Undervisningsplan for geografi

Forord

Geografi er ingen ø. Indholdet hænger uløseligt sammen med andre faggrupper – måske i en sådan grad, at faget til tider har haft svært ved at hævde sin egen profil. Biologi, samfundsfag, historie og fysik er blot nogle af de fag, som emnemæssigt lapper ind over geografis indhold. Men dette er netop en af geografiens styrkesider. Faget medvirker til, at mange informationer og erfaringer, som eleverne naturligt har med sig, udvikler sig til indsigt og til forståelse. Tilværelsen kan ikke forstås inden for de enkelte fags grænser, og behovet for “sammenhængsforståelse” vil i perioder sprænge fagrammerne.

Geografi skal også sikre, at eleverne opnår en grundlæggende viden på alle centrale områder. Dette gælder alt lige fra det uundværlige navnestof til det at forstå sin omverden gennem gode geografiske arbejdsmetoder og redskaber. Navnestof udvælges først og fremmest så eleven kan orientere sig i sin omverden. Lige så vigtigt er det dog, at eleverne forstår at finde de oplysninger, han/hun søger, aflæse kilderne, beskrive det fundne stof ved hjælp af geografiske redskaber og kunne genkende de basale natur- og kulturgeografiske problemstillinger. Har man eks. vis arbejdet med et u-land, vil visse træk i handelsforhold, produktion og befolkningsudvikling ofte være genkendelige.

Læseplanen

Marie Mørks Skoles læseplan for geografi afspejler, at man har taget hensyn til:

  • Folkeskolens overordnede formål,
  • Samspillet mellem opfyldelse af fagets formål, inddragelse af centrale kundskabs- og færdighedsområder, elevernes forudsætninger samt undervisningens rammer.

Læseplanen er rummelig og giver plads til fordybelse, overblik, sammenhæng og til udviklende dialog. Udgangspunktet for undervisningen er, at der i beskrivelse af progression skal tages hensyn til elevernes modenhed og udvikling.

Det er en naturlig følge af, at eleverne søges gjort ansvarlige for deres egen læring, at de i videst muligt omfang inddrages i planlægningen af arbejdsformer, metoder og stofvalg.

EDB i undervisningen

EDB er en integreret del af faget. Fire computere i umiddelbar forbindelse til lokalet samt en videokanon i lokalet giver mulighed for at gøre EDB til en integreret del af faget. Dette gælder eks. vis inden for informationssøgning, fremlæggelsesformer, brug af billeder fra Internettet samt internetbaserede programmer.

De informationsteknologiske hjælpemidler inddrages i øvrigt, hvor de kan fremme arbejdet med fagets begreber, emner og metoder. Almindelig rapportskrivning regnes ikke for en del af EDB’s inddragelse i faget og søges derfor lagt uden for skoletid.

Opgaver og rapporter

På Marie Mørks Skole er det en naturlig del af arbejdet, at der udarbejdes forskellige former for opgaver og rapporter i undervisningsforløbet. Det falder her naturligt, at eleverne overvejer mulighederne ved valg af indhold, arbejds- og udtryksformer. Det betyder, at eleverne ikke blot skal have mulighed for at udtrykke sig praktisk-musisk, men at de også skal have mulighed for at møde forskellige oplevelser og sanseindtryk.

Mål med undervisningen

Undervisningen skal så vidt muligt tage sigte på, at eleverne får mulighed for at forbinde de naturfaglige indfaldsvinkler med andre fags betragtninger, og at eleverne med stillingtagen, engagement, holdninger og handlinger får et engageret og personligt forhold til geografiske problemstillinger.

Indholdet i geografi er således ikke valgt ud fra en forestilling om at udvikle “små fagfolk.” Læseplanen udgør rammerne for, hvad enhver ung bør vide for at kunne deltage i debatten om tidens kulturelle, politiske, økonomiske og miljømæssige spørgsmål. Undervisningen danner også grundlag for fortsat uddannelse, for at kunne skabe rammer om et rigt liv og for at kunne glædes og undres over livets mangfoldighed og dybde.

Indholdet af de følgende sider er formål, centrale kundskabs- og færdighedsområder, læseplanen og undervisningsvejledningen for geografi. Formål og centrale kundskabs- og færdighedsområder samt læseplanen er bindende forskrifter for den enkelte lærer. Undervisningsvejledningen er tænkt som et inspirationsmateriale til brug ved lærerens tilrettelæggelse af undervisningen.

Formål og centrale kundskabs- og færdighedsområder

Undervisningen i geografi har følgende formål og centrale kundskabs- og færdighedsområder:

Formål

Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre lande samt samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer.

Undervisningen skal bygge på elevernes egne iagttagelser, oplevelser og undersøgelser og på geografiske kilder, så de udvikler interesse for selv at udbygge deres viden om omverdenen.

Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af fremmede kulturer og give dem mulighed for at udvikle engagement, selvstændig stillingtagen til og ansvarlighed overfor problemer vedrørende udnyttelse af naturgrundlag, ressourcer og den kulturskabte omverden og konsekvenserne for miljø og levevilkår.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Eleverne møder gennem medier og rejser en kompleks verden, som de skal færdes i og kunne forholde sig til. Det er derfor en vigtig opgave for geografiundervisningen at støtte og udvikle deres gradvise erhvervelse af en geografisk referenceramme, hvori de udforsker og forstår deres omverden.

Geografiundervisningen omfatter naturgrundlag, menneskenes aktiviteter, samspillene herimellem og konsekvenserne heraf.

I skolens geografiundervisning indgår begreber, fremgangsmåder og synsvinkler, som er såvel naturfaglige som humanistiske. Sammenkoblingen af disse faglige betragtningsmåder giver stor indholdsmæssig bredde og viser fagets værdi ved at medvirke til, at eleverne bedre forstår mangfoldigheden i samspillet mellem naturgrundlaget og menneskenes måder at indrette sig på i verdens forskellige egne.

Geografisk baggrundsviden

  • Danmarks natur-, kultur- og samfundsforhold
  • Jordens opdeling i verdensdele og stater
  • Konkret omverdenskendskab med navngivne holdepunkter.

Naturgrundlaget og dets udnyttelse

  • Større naturgeografiske mønstre, kredsløb og sammenhænge
  • Sammenhænge mellem landskab, klima, jordbund og vand som grundlag for menneskers eksistensmuligheder
  • Samspil mellem ressourcer, produktion og miljø i lande på forskelligt økonomisk og teknologisk niveau
  • Globale sammenhænge og problemer i forbindelse med befolkningsudvikling, urbanisering, økonomi, ressourceforbrug, miljø og forurening.

Kultur og levevilkår

  • Det globale mønster af rige og fattige regioner samt årsager til og virkninger af de ulige livsvilkår
  • Levevis og traditioner hos forskellige folk udvalgt med henblik på at bidrage til mellemfolkelig forståelse og mellemmenneskelig ansvarlighed
  • Overnationale organisationers og det internationale samfunds funktioner – herunder økonomiske og handelsmæssige samarbejder.

Færdigheder

  • Anvendelse af globus, kort, fly- og satellitfotos
  • Iagttagelser, undersøgelser, målinger og registreringer i forbindelse med feltarbejde og ekskursioner
  • Anvendelse af informationsteknologi
  • Analyse af regioner og samspillet mellem disse ved hjælp af geografiske fremgangsmåder, hjælpemidler og kilder
  • Vurdering af og stillingtagen til udviklingsmuligheder for lande på forskelligt økonomisk niveau.

Læseplan

Faget geografi er kendetegnet ved en stor indholdsmæssig bredde, og i arbejdet med fagets emner og problemstillinger inddrages såvel naturfaglige som humanistiske synsvinkler og arbejdsmetoder.

Undervisningen i geografi bygger på den geografiske referenceramme, som eleverne har erhvervet i natur/teknik i de første seks skoleår.

Det stof, der skal indgå i undervisningen, angives under “undervisningens indhold” som indholdskategorier, der er mere generelle end de konkrete emner, som eleverne kommer til at arbejde med. Dette giver større mulighed for at tilgodese elevernes ønsker og forudsætninger i forbindelse med emnevalg, fordi forskellige emner kan være eksemplariske for det samme indhold. De fleste emner vil desuden omfatte flere indholdskategorier på én gang.

Kategorierne er elementer i samspillet mellem menneske og natur, mellem regioner og mellem folkeslag med forskellige traditioner og værdier. Tilsammen tjener indholdskategorierne til belysning af Jorden som et system af interaktive regioner, der hver for sig bliver til og udvikles i et samspil mellem politiske, økonomiske og økologiske sammenhænge.

Vurderingen af geografiske problemstillinger afhænger derfor både af, hvilke indholdskategorier der inddrages, og af den enkeltes personlige værdier.

Kriterier for valg og organisering af emner

Emner vælges, så et bredt udsnit af de centrale kundskabs- og færdighedsområder kan inddrages, og så de geografiske sammenhænge fremtræder klart. Geografiske sammenhænge kan fx være, at levevilkårene i et område er bestemt af samspillet mellem naturgrundlag og menneskeskabte forhold, eller at levevilkårene i ét område er påvirket af levevilkårene andre steder i verden og selv påvirker andre områders levevilkår.

Emnerne omfatter følgende typer:

  • Regioner, fx en egn, et land eller en verdensdel
  • Globale mønstre, fx vedrørende klima, geologi, produktion og handel
  • Problemstillinger, fx økonomisk udvikling, befolkningseksplosionen eller ressourceforbrug og miljø.

Planlægningen skal i øvrigt tage hensyn til, at elevernes samlede arbejde med faget struktureres, så de kan anvende det, de lærer, i andre sammenhænge. Dette indebærer, at det enkelte emne har sammenhæng med både foregående og efterfølgende emner. Desuden skal planlægningen give mulighed for, at der kan inddrages praktisk arbejde med såvel feltarbejde og ekskursioner som med fagets kilder.

Undervisningens indhold

Den konkrete livsførelse i et område er oftest udtryk for en kombination af økonomiske og økologiske sammenhænge, interesser og problemer. Derfor er det vigtigt at inddrage både naturforhold og samfundsbetingelser i arbejdet med menneskenes samspil med naturen forskellige steder i verden.

Arbejdet med de globale mønstre og sammenhænge inddrager navngivne holdepunkter, der fremmer færdighed i at orientere sig sikkert på verdenskortet.

Naturgrundlaget og dets udnyttelse

Naturforhold og levevilkår i det enkelte land og for det enkelte folk er ofte resultatet af sammenhænge, der rækker langt ud over det aktuelle område. Derfor er det nødvendigt, at der jævnligt indgår sekvenser i undervisningen, hvor der arbejdes med de større globale mønstre og sammenhænge.

I undervisningen indgår stof fra følgende indholdskategorier:

  • Det danske naturlandskabs dannelse, former og egenskaber og menneskets indflydelse på kulturlandskabet
  • Hovedpunkter i Jordens udviklingshistorie, herunder atmosfærens og havenes tilblivelse samt geologiske processer og kredsløb
  • Baggrunden for årstidernes skiften, tidevandet og havstrømmene samt deres betydning for erhvervsmuligheder og levevilkår
  • De forskellige årsager til temperaturforskelle, vinde og nedbør samt deres sammenhæng med klima- og plantebælter og menneskers erhvervsmuligheder og levevilkår
  • Vandkredsløbet og menneskers anvendelse af vand, herunder såvel vandets betydning som ressource i forskellige former for produktion som de miljømæssige konsekvenser af de forskellige former for anvendelse af vandet
  • De vigtigste jordbundstypers dannelse i samspil mellem terræn, klima og vegetation samt deres udbredelsesmønster og muligheder for landbrugsmæssig udnyttelse
  • Landbrugets, skovbrugets og fiskeriets teknikker og produkter og produktionens tilpasning til såvel forskellige naturgivne betingelser som teknologiske og økonomiske forudsætninger samt de økologiske sammenhænge i forskellige landbrugstyper
  • Industriproduktionens fordeling i verden i forhold til råstoffer, transportveje og markeder, samt ressourcemæssige, miljømæssige og økonomiske forudsætninger herfor og konsekvenser heraf.

Kultur og levevilkår

Levevilkår forskellige steder i verden er gensidigt afhængige af hinanden. Derfor må der arbejdes både med andre nationers kulturbetingelser og forholdet mellem forskellige stater og mellem forskellige folkeslag.

I undervisningen indgår stof fra følgende indholdskategorier:

  • Sammenhænge mellem erhvervs-, befolknings- og bebyggelsesudvikling i Danmark
  • Fremmede kulturers traditioner og kultursammenstød mellem oprindelige kulturer og industrisamfundet
  • Levevilkår i Den Tredje Verden samt årsagerne til og følgerne af den materielle fattigdom
  • Politiske, økonomiske og humanitære interesser i forholdet mellem rige og fattige lande
  • Urbaniseringsprocessen og dens sammenhæng med befolkningsudvikling, vandringer, erhvervsfordeling og bebyggelsesformer i samfund på forskelligt økonomisk niveau
  • Muligheder og begrænsninger i forbindelse med bestræbelserne for at forbedre levevilkårene for de fattigdomsramte lande og folkeslag
  • Ressourcemæssige og økologiske problemer i forbindelse med en bæredygtig udvikling i såvel industrilandene som de fattige lande og i forbindelse med en mere ligelig global fordeling af goder
  • Vigtige markedsdannelser og handelsaftaler, herunder begrundelserne for at oprette dem og problemerne med deres funktion.

Færdigheder

Geografi handler om den konkrete omverden. Undervisningen skal imødekomme elevernes behov og muligheder for praktisk betonede arbejds- og udtryksformer.

I arbejdet indgår:

  • Lokalisering på kort og globus af verdensdele, lande, byer og andre områder
  • Direkte iagttagelse af landskab og bebyggelse og fremstilling af enkle kortskitser over det iagttagne
  • Principper for opmåling og korttegning
  • Feltarbejder med undersøgelse og registrering af temperatur, vind, nedbør, jordbund, trafik, arealbenyttelse o.l.
  • Aflæsning af informationer på forskellige korttyper, herunder topografiske kort samt fysiske og tematiske atlaskort
  • Aflæsning og tolkning af globus samt satellit- og flyfotos
  • Geografiske databaser, elektroniske atlas samt andre informationsteknologiske hjælpemidler
  • Bearbejdning af data, fremstilling af grafiske afbildninger og udformning af tekster ved hjælp af regneark og tekstbehandling i forbindelse med egne undersøgelser i felten og ved analyse af statistiske oplysninger
  • Vurdering af geografiske forhold med inddragelse af egne værdier og begrundelser.

Vejledning

Skolefaget geografi

For mange mennesker er geografiundervisningen ensbetydende med indlæring af navnestof og faktuelle oplysninger om lande. Dette indgår som en naturlig del af geografi, men det er ikke det, som karakteriserer faget og giver det identitet. Det er imidlertid stadig en udbredt opfattelse, og derfor skal der indledningsvis fremhæves nogle punkter til karakteristik af faget:

Faglig kvalitet

Geografi som skolefag handler om elevernes nære og fjerne omverden i bogstavelig forstand. Fagets indhold bestemmes som to hovedområder:

  • Forudsætningerne for levevilkår i Danmark og andre lande set på baggrund af såvel naturgivne som menneskeskabte betingelser.
  • Samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer.

Dette begrundes med, at den skal fremme elevernes forståelse af fremmede kulturer og øge deres muligheder for selvstændigt at forholde sig til ressourceudnyttelse og miljøspørgsmål.

Faglig kvalitet i geografiundervisningen afhænger også af, i hvor høj grad undervisningen bygger på:

  • At den knytter sig til verdenen uden for skolen – ofte gennem en tilknytning til aktuelle emner i nyhedsmedierne
  • At den støtter elevernes tilegnelse af fundamentale kategorier og fremmer oplevelsen af sammenhæng i den enkelte elevs bevidsthed.

En anden fundamental kategori er en grundlæggende forståelse af, at udnyttelsen af naturgrundlaget og de menneskeskabte omgivelser næsten altid rummer både en økonomisk og en økologisk dimension. Ofte vil de økonomiske og økologiske interesser på kort sigt være modsatrettede. Denne dobbeltbundethed er baggrund for en stor del af de stadigt voksende udviklings- og miljøproblemer.

Fagets hovedområder

Skolefaget geografi består af to hovedområder, naturgeografi og kulturgeografi. Hovedområderne, der i den vejledende læseplan er nævnt under overskrifterne “naturgrundlaget og dets udnyttelse” og “kultur og levevilkår,” kan betragtes som en slags værktøjskasse, der rummer redskaber til en geografisk analyse – fx af levevilkårene i en region. For at kunne have nytte af en sådan værktøjskasse er det imidlertid nødvendigt at kende noget til de enkelte redskaber og deres anvendelsesområde.

Naturgeografien omfatter de tre geografiske sfærer:

  • Lithosfæren, dvs. Jordens overflade og undergrunden. Den behandles af geomorfologi og geologi.
  • Atmosfæren, dvs. luftlaget, der omslutter Jorden. Den behandles af meteorologi og klimatologi.
  • Hydrosfæren, dvs. vandkredsløbene i og mellem de to førstnævnte sfærer. Denne sfære behandles af hydrologi.

Kulturgeografien behandler:

  • Produktionsformerne og deres lokalisering i forhold til ressourcer og markeder. Disse forhold behandles i den økonomiske geografi.
  • Befolkningens udvikling, struktur og sociale relationer, der behandles af demografi og etnografi.
  • Samspillet mellem by og opland, mellem byer indbyrdes og de enkelte bebyggelsers form og udvikling. Disse forhold behandles i bebyggelsesgeografien.

Derudover omfatter kulturgeografien en række politiske og økonomiske relationer mellem lande og grupper af lande, herunder forholdet mellem fattige og rige lande.

Når en geografisk problemstilling eller levevilkårene i en region behandles i undervisningen, bruges læseplanens indholdskategorier altså som analyseredskaber. Det er vigtigt, at eleverne gennem arbejdet bliver fortrolige med disse redskaber og får indsigt i de globale mønstre og sammenhænge. Derved udvikler de en forståelse af de faktorer, hvis samspil betinger forholdene i den konkrete region, og erhverver en mere almen viden, de også kan anvende i andre sammenhænge.

Geografi og miljø

Geografi har som skolefag den vigtige opgave at bygge bro mellem naturvidenskabelige og humanistiske fagområder med det formål at søge svar på spørgsmålene: Hvordan afhænger menneskers levevilkår af de naturgivne og de menneskeskabte omgivelser, og hvordan påvirkes disse omgivelser af menneskets levevis?

Naturmiljøet bliver altså både betragtet som ressource for og resultat af menneskers foretagsomhed. Derfor kan der let blive interessekonflikter i menneskers udnyttelse af naturen. Fx vil der ofte opstå problemer med hensyn til miljøet, hvis man i for høj grad lader sig styre af kortsigtede økonomiske hensyn, og det kan føre til økonomiske problemer, hvis man kun følger økologiske interesser. At tydeliggøre årsager og konsekvenser i sådanne sammenhænge er et centralt geografisk perspektiv.

Geografi er med andre ord et fag, der helt naturligt inddrager miljøspørgsmål.

Engagement og oplevelser

Undervisningen skal bygge på flere erkendelsesformer. De rationelle og de erfaringsbaserede fremgangsmåder, som vi traditionelt anvender, bør ledsages af bestræbelser på at skabe et følelsesmæssigt engagement til fremme af både forståelse og interesse. Dette betyder, at undervisningen skal varieres, så vidensformidling og forklaringer veksler med autentiske oplevelser og gode fortællinger. En undervisning, der i vekselvirkning udfordrer sanser, intellekt og følelser, vil være et godt fundament, når vi ønsker, at eleverne skal få indblik i og forståelse for fremmede kulturer samt de problemer og vilkår, der forekommer i disse kulturer. Ligeledes er engagement og oplevelse vigtige elementer i bestræbelserne på at give eleverne en forståelse af menneskets samspil med naturen og dermed menneskers levevilkår i deres eget og i fremmede samfund.

Geografiundervisningen tager ofte sit udgangspunkt i emner og problemstillinger fra fremmede kulturer og menneskets samspil med naturen. Mange elever har umiddelbart svært ved at sætte sig ind i sådanne problemstillinger. Dette kan bero på manglende forståelse af fx en fremmed kulturs værdigrundlag. Indlevelse i en fremmed kulturs værdier forudsætter et følelsesmæssigt engagement. Dette engagement er et bærende element i bestræbelserne på at sætte fokus på fremmede folks udnyttelse af naturgrundlaget. Hvilken rolle spiller traditioner, tro, moral og normer fx i forhold til udnyttelse af naturgrundlaget? Oftest betragter vi en fremmed kulturs værdier med kølige rationelle øjne. For at opnå en dybere forståelse af fx menneskets samspil med naturen, er det nødvendigt at se det med den fremmede kulturs øjne, hvilket forudsætter et følelsesmæssigt engagement.

Hvilke konsekvenser får dette for geografiundervisningen?

Det betyder fx, at vi må bestræbe os på, at elevernes oplevelser bliver centrale som udgangspunkt for undervisningen. Dette kan fx gøres gennem lærerens gode fortællinger, eller ved at inddrage foredragsholder, konsulenter, materialer og udstillinger fra kulturformidlende organisation som fx Mellemfolkeligt Samvirke, Danida og Folkekirkens Nødhjælp, indvandrerorganisationer og lignende, når der arbejdes med fremmede kulturer. Ligeledes kan det ske ved at lade elevernes egne erfaringer fra blandt andet ekskursioner og feltarbejder være udgangspunkt for arbejdet med Danmarks geografi.

I dag får mange børn ofte deres naturoplevelser gennem udsendelser i tv. Det betyder, at de kan have svært ved at sætte faglig viden i relation til den virkelighed, de befinder sig i. Inddragelse af naturoplevelser er en vigtig del af geografiundervisningen og er med til at engagere eleverne og perspektivere den faglige viden, de er i besiddelse af, og dermed gøre den meningsfuld. Inddragelse af naturskoler og naturvejleder samt friluftsaktiviteter på ekskursioner er nogle af midlerne i arbejdet med geografi.

Det faglige indhold på 7.-9. klassetrin.

GO Mosaik 7. kl.

Emner som skal indgå i 7. klasse

Uddybning af hvilke begreber og færdigheder der er vigtige

  • Samarbejde med fysik
  • Samarbejde med historie

Befolkningslære (Demografi)

  • Transitionsmodellen
  • Befolkningsbegrænsende tiltag
  • Befolkningspyramide
  • Befolkningstilvækst (F-D+I-U)

Historisk udvikling i Europa/Danmark fra 1850 – i dag.

Globus

  • Korttyper
  • Fra globus til et fladt kort
  • Jordens gradnet
  • Tidszoner
  • Årstidernes skiften

Afsnit omkring vores solsystem.

Klima

  • Højtryk – lavtryk
  • Vindsystemer
  • Havstrømme
  • Monsuner og passater
  • Sommer og vinter
  • De 4 klimatyper
  • Fastland- og kystklima

DK Landskaber

  • Istiden (israndsprofil, smeltevandsslette, randmoræne, moræne, inderlavning.
  • Moræne
  • Bakkeø
  • Jordbundens beskaffenhed
  • Ledeblokke
  • Gletcher
  • Erosion (Vand, is, vind)

Fundamentet til faget “Geografi” lægges allerede i underskolen i faget “Natur og teknik”. Det forventes således, at eleverne har kendskab til Danmarks vigtigste byer, floder, landsdele og have. Herudover bør eleverne kende til Europas lande og hovedstæder samt de vigtigste floder. Verdensdelene bør ligeledes være kendt.

Imidlertid anbefales det, at eleverne får mulighed for at repetere dette stof kortvarigt i starten af 7. klasse eller når det falder naturligt i forløbet.

For 7. og 8. klasse gælder det, at der er visse redskaber og færdigheder, eleverne skal have stiftet bekendtskab med. Derfor er der udvalgt fire kapitler i grundbogen, som er obligatoriske. Det skal understreges, at der ikke er krav om, hvorvidt man forbereder et langt eller kort forløb med de enkelte obligatoriske emner. Hovedsagen er, at eleverne har kendskab til de faglige begreber og metoder, som emnet indeholder. Disse metoder og emner er derfor skrevet i næste kolonne ud for hvert emne.

Andre afsnit vælges frit af læreren, således at slutmålet med undervisningen i geografi for 7. og 8. klasse nås. For at tilrettelæggelsen af årets emner skal blive så let som muligt, er der i skemaet anført eventuelt oplagte samarbejdsmuligheder for fysik, biologi og historie/samfundsfag.

GO Mosaik 8 kl.

Emner som skal indgå i 8. klasse

Uddybning af hvilke begreber og færdigheder der er vigtige

  • Samarbejde med fysik
  • Samarbejde med biologi
  • Samarbejde med historie

Byer

  • By-teori
  • Servicefunktioner
  • Push – Pull effekt
  • Primære-,sekundære- og tertiære erhverv

Historisk udvikling i Europa/Danmark fra 1700 til i dag.

Ciudad de Mexico

I-lande/Ulande. Forurening

Jordens energi

  • Energireserver
  • Vedvarende energi
  • Energiforbrug i verden
  • Affaldsproblemer
  • Klima problemer

Energi

Energi

I 9. klasse handler det i høj grad om at anvende den viden, man har erhvervet i de foregående år i en større sammenhæng. Således har vi endnu i skoleåret 2005 – 2006 to opgaver, som eleverne arbejder med. Opgaverne bygger på deres viden, kræver, at de selv er aktive for at skaffe sig de nødvendige informationer. Samtidig får de input fra ekstern side – f.eks. kommunen – som kan sætte deres viden ind i en større sammenhæng. Geografi er ikke en bunke tørre tal og teorier, der skal lires af. Geografi handler om mennesker og elevernes omverden.

Beskrivelser og trinmål

Udviklingen i undervisningen på 7.-9. klassetrin

Trinmål Efter 8. klassetrin

Globale mønstre

Med udgangspunkt i elevernes forkundskaber fra bl.a. undervisning i natur/teknik, medier, fortællinger og rejser udvikles gradvist deres billeder af mønstre og sammenhænge i verden.

Gennem hele forløbet er verdenskortet et centralt undervisningsmiddel, som binder emner og globale mønstre sammen. Eleverne udbygger derved kontinuerligt deres eget billede af verden og et globalt overblik, som de kan anvende som et nødvendigt arbejdsredskab.

Elevernes kendskab til og billede af de globale mønstre udvikles også, når de får mulighed for at samtale om og undersøge forskelle og ligheder mellem forskellige iagttagelser og bl.a. indtegne resultater på kort.

Globale mønstre

  • Beskrive jordens inddeling i klimazoner og plantebælter
  • Beskrive det globale vandkredsløb
  • Placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem på verdenskortet
  • Beskrive fordelingen af bjerge, dybgrave, vulkaner og jordskælv på jorden
  • Kende til befolkningens og befolkningstilvækstens globale fordeling
  • Kende til fordelingen af verdens storbyer
  • Beskrive industrilokaliseringen i verden i forhold til råstoffer, transport og markeder
  • Kende til fordelingen af rige og fattige regioner i verden.

Naturgrundlaget og dets udnyttelse

Naturgeografiske fænomener, aktuelle begivenheder og lokalsamfundet bruges som afsæt for undervisningen.

Arbejdet varieres gennem en vekslen mellem oplevelser, fortællinger, forskelligartede undervisningsmidler og aktiviteter, hvor eleverne er aktive og undersøgende.

Ved at arbejde med faglige begreber, som fx pladetektonik i forbindelse med vulkanisme og jordskælv, får eleverne mulighed for at drage paralleller og perspektivere fra bearbejdet stof til lignende fænomener andre steder i verden. Begreber som fx vejr og klima samt vindsystemer og havstrømme udvikles med udgangspunkt i vejriagttagelser.

Undervisningen skal give eleverne mulighed for at få konkrete oplevelser af landskab og natur, fx i forbindelse med ture, ekskursioner og lejrskoler og gennem billeder og film fra verdens egne. Undervisningen kan dermed udvikle elevernes glæde ved og lyst til at iagttage og anvende geografiske begreber i forståelsen af menneskets samspil med naturen.

Med udgangspunkt i udvalgte områder i både den nære og fjerne omverden arbejdes der med virkninger af naturens kræfter, så eleverne får forståelse af de generelle processer i naturen.

Undervisningen skal give eleverne mulighed for at fremstille modeller af landskaber, naturfænomener og processer, fx vandkredsløb, geologiske kredsløb o.l., således at de kan give synlige udtryk for den viden, de erhverver.

Naturgrundlaget og dets udnyttelse

  • Give eksempler på sammenhænge mellem pladetektonik og bjergkædedannelse, vulkanisme og jordskælv
  • Illustrere processerne erosion, transport, aflejring og bjergartsdannelse i et kredsløb
  • Anvende enkle begreber i beskrivelsen af vejr og klima
  • Kende til naturlige klimasvingninger og samfundenes påvirkning af jordens klima
  • Give eksempler på is, vands og vinds erosions-, transport- og aflejringsformer og deres betydning for landskabers udformning
  • Kende til dannelsen af istidslandskabet i Danmark
  • Give eksempler på, at forskellige dyrkningsmønstre er afhængige af og har indflydelse på de givne naturforhold
  • Kende til grundvandsdannelse og dens betydning for forekomsten af rent drikkevand.

Kultur og levevilkår

Kulturgeografiske fænomener og aktuelle begivenheder i den nære og fjerne omverden bruges som afsæt for undervisningen.

Arbejdet varieres gennem en vekslen mellem oplevelser, fortællinger, forskelligartede læringsmidler og andre aktiviteter, hvor eleverne er aktive og undersøgende.

Eleverne arbejder med forskellige begreber, så de får mulighed for at sammenligne og perspektivere til andre steder i verden, fx at arbejdet med Vietnam som region sætter fokus på begreber som produktion og økonomisk udvikling. Sammenligning mellem forhold i fx Danmark og Vietnam støtter begrebstilegnelsen og kan udvikle elevernes forståelse af forskellige faktorers betydning for kultur og levevilkår i i- og ulande.

Besøg på fx vandværk, rensningsanlæg, landbrug, en grusgrav, et fredet område, en vindmølle eller produktionsvirksomheder giver eleverne indtryk og oplevelser, der kan danne baggrund for undren og spørgsmål. I det efterfølgende arbejde kan besøgene bearbejdes og dermed sikre, at eleverne tilegner sig geografiske begreber, fx ressourcer, lokalisering, udbredelse, produktion og forbrugsmønstre.

Kultur og levevilkår

  • Kende til byvækst og byers opbygning og funktioner
  • Kende til befolkningsudvikling
  • Sammenligne egne levevilkår med levevilkår i fattige lande
  • Sammenholde regioners erhvervsmæssige og økonomiske udvikling med levevilkårene
  • Kende til fremmede kulturers levevis og værdier og normer i eget samfund
  • Kende eksempler på konflikter, der kan skyldes grænsedragning, befolkningsminoriteter, adgang til vand og andre ressourcer
  • Kende til politiske, militære og økonomiske samarbejder mellem lande og deres rolle i forbindelse med konfliktløsning
  • Kende til miljømæssige konsekvenser af råstofudnyttelse og produktion knyttet hertil
  • Kende konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre for natur og miljø.

Arbejdsmetoder og tankegange

Eleverne øver sig i at vælge passende redskaber og metoder, når de undersøger geografiske fænomener og analyserer og vurderer problemstillinger. Eleverne øves kontinuerligt i at læse forskellige korttyper og finde oplysninger, som er relevante for den konkrete undervisning. Eleverne indsamler data og foretager målinger, så de selv kan udarbejde modeller og grafiske afbildninger som fx hydrotermfigurer og udbredelseskort.

Arbejde omkring skolen, i lokalområdet og på ekskursioner giver et fælles og autentisk udgangspunkt for undervisningen og udvikler elevernes evne til at opleve, undres og undersøge.

Fremlæggelser i klassen giver eleverne mulighed for at formulere sig i faglige termer om valgte emner og problemstillinger og afprøve forskellige fremlæggelses- og formidlingsformer.

Arbejdsmetoder og tankegange

  • Beskrive levevilkår i forskellige regioner ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler
  • Sammenligne geografiske forhold lokalt, regionalt og globalt
  • Anvende geografiske metoder og færdigheder i forståelse og perspektivering af aktuelle naturfænomener og problemer knyttet til menneskets udnyttelse af naturgrundlaget
  • Anvende kortet som et væsentligt arbejdsredskab til at søge viden om og svar på geografiske spørgsmål
  • Kende til principper for korttegning og fremstille enkle kort på grundlag af egne undersøgelser
  • Kende verdensdele, lande, byer m.m. på kort og globus, herunder væsentlige danske lokaliteter og deres placering
  • Foretage enkle geografiske undersøgelser, herunder vejrobservationer, i lokalområdet og på ekskursioner
  • Finde relevante geografiske oplysninger gennem elektroniske medier.

Udviklingen i undervisningen på 9. klassetrin

Trinmål Efter 9. klassetrin

Globale mønstre

Der lægges vægt på, at eleverne bruger deres viden til at sætte de forskellige naturgeografiske mønstre ind i større sammenhænge.

Gennem arbejde med enkeltregioner, naturgeografiske fænomener og kulturgeografiske emner, hvor eleverne bruger deres viden om klimazoner, råstoffordeling, industrilokalisering, befolkningsfordeling, landskabsdannelse m.m. øges deres forståelse af sammenhænge i de globale kredsløb.

Gennem hele forløbet er verdenskortet et centralt undervisningsmiddel. Gennem eksempler klargøres, hvordan de forskellige globale mønstre har indbyrdes betydning, så eleverne udbygger deres forståelse af enkeltstående natur- og kulturgeografiske fænomener, når disse kan perspektivere forskellige globale mønstre.

Globale mønstre

  • Sætte de forskellige naturgeografiske mønstre ind i større sammenhænge
  • Analysere og forklare, hvordan og hvorfor mennesker har bosat sig forskellige steder på jordkloden
  • Anvende viden om industrilokaliseringen til forståelse af økonomiske sammenhænge i verden.

Naturgrundlaget og dets udnyttelse

Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes forståelse af naturgrundlaget og de oplevelser, de har med menneskers udnyttelse deraf. Gennem tidligere opnået viden formulerer og forklarer eleverne deres forståelse af såvel naturlige som menneskeskabte ændringer af naturgrundlaget.

Undervisningen er på dette klassetrin i høj grad undersøgende.

Den viden, eleverne tidligere har tilegnet sig, sættes ind i en større forståelse af naturgeografiske ændringer i tid og rum.

Har klassen fx arbejdet med geologiske processer på Island, kan eleverne i stigende grad anvende den erhvervede viden til forståelse af vulkansk aktivitet og jordskælv i verden og se den i sammenhæng med udvikling af bjergkæder og dybgrave.

Forståelse af fx højtryk og lavtryk og menneskers udnyttelse af naturgrundlaget indgår i forståelse af begreber som klima og klimaændringer.

Eleverne bruger deres viden om og indsigt i forskellige naturgrundlag rundt på jorden til at forklare de forskellige måder, mennesker er afhængige af og har indrettet sig i forhold til naturen.

Undervisningen skal give eleverne en oplevelse af, at de selv er med i og vil få et ansvar for udnyttelsen af naturgrundlaget.

Naturgrundlaget og dets udnyttelse

  • Forklare både pludselige og langsigtede geologiske ændringer forskellige steder på jorden
  • Anvende viden om klima og klimasvingninger til forklaringer af vejr og vejrændringer
  • Forklare dannelsen af istidslandskaber i Danmark og andre steder i verden
  • Anvende viden om landskab, klima, jordbund og vand til forståelse af de forskellige måder, mennesker bor på rundt i verden.

Kultur og levevilkår

I undervisningen indgår kulturgeografiske fænomener og begivenheder, hvor eleverne kan bruge deres forståelse og viden til en forklaring af de kulturgeografiske sammenhænge og konsekvenser deraf.

Eleverne inddrager kendskab til forskellige kulturer og politiske forhold i arbejdet med historiske og aktuelle geografiske emner, fx de forhold, flygtninge og indvandrere kommer fra, baggrunden for deres nye situation, de værdier de bringer med sig, og de værdier de møder.

Eleverne har mulighed for at forholde sig til værdier i deres eget og andre samfund og de konsekvenser, samfundenes forbrugsmønstre har.

Kultur og levevilkår

  • Forstå sammenhængen mellem byers vækst og befolkningsudviklingen og dens konsekvenser i forskellige regioner
  • Anvende viden om erhverv og økonomi til forståelse af levevilkår forskellige steder
  • Perspektivere forskellige kulturers levevis og værdier til værdier og normer i eget samfund
  • Forstå, hvordan grænsedragning, befolkningsminoriteter, adgang til vand og andre ressourcer kan være årsag til konflikter og politisk bestemte konfliktløsninger
  • Forholde sig til de miljømæssige konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre og udnyttelse af naturgrundlaget.

Arbejdsmetoder og tankegange

På dette klassetrin analyserer og undersøger eleverne ved hjælp af passende redskaber og metoder geografiske fænomener i selvstændigt formulerede opgaver.

Der lægges vægt på egne undersøgelser, målinger og registreringer i arbejdet med geografiske problemstillinger. Gennem fremlæggelse i klassen får de mulighed for at diskutere deres valg og konklusioner. Samtale om resultater af elevernes undersøgelser og konklusioner indgår som en væsentlig del af undervisningen.

Egne iagttagelser i natur- og kulturlandskabet indgår som en væsentlig baggrund for elevernes analyser.

Eleverne arbejder med forskellige korttyper og bearbejder geografiske oplysninger gennem elektroniske medier.

Arbejdsmetoder og tankegange

  • Begrunde formodede forskellige levevilkår og problemstillinger i forskellige regioner ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler
  • Analysere og begrunde aktuelle naturfænomener og mulige konsekvenser af menneskets udnyttelse af naturgrundlaget gennem arbejde med kort og egne undersøgelser
  • Bruge kendskab til verdensdele, lande, byer m.m. i analysearbejde af kort og globus
  • Anvende viden om indsamling af måleresultater og registreringer i arbejdet med egne iagttagelser i natur- og kulturlandskabet
  • Indsamle og bearbejde relevante geografiske oplysninger gennem elektroniske medier samt fremstille grafiske afbildninger.