Undervisningsplan for billedkunst

Formål

Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at skabe, opleve og analysere billeder bliver i stand til at se og sanse på en rig og nuanceret måde og at bruge og forstå billedsprog som et personligt meddelelses- og udtryksmiddel.

Eleverne skal i arbejdet med plane, rumlige og elektroniske billeder tilegne sig viden og indsigt og få lyst til og grundlag for at udtrykke sig i og med billeder.

Som led i deres æstetiske udvikling og som medskabere af kultur udvikler eleverne fortrolighed med kunstens og massekulturens billedformer, og de forstår betydningen heraf i egen og i fremmede kulturer.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Undervisningen i billedkunst handler om, at eleverne tilegner sig billedmæssig kompetence i en kultur, hvor billedet har fået større betydning. Fagets billedbegreb er dynamisk og omfatter alle typer to- og tredimensionale billeder, elektroniske medier samt aspekter af design og arkitektur. Billedkunst, folkekunst og billedkommunikation er de kulturområder, faget beskæftiger sig med.

Det centrale i faget billedkunst er at udtrykke og meddele sig i forskellige billedformer. I arbejdet erhverver man viden om billedsprogets funktioner og formelle aspekter samt om, hvorledes forestillinger, følelser, holdninger og tanker kommer til udtryk i billeder.

I nært sammenhæng med denne virksomhed inddrages samfundets billeder til oplevelse, analyse og vurdering. Etiske aspekter belyses.

Gennem arbejdet med faget erhverves kundskaber og færdigheder inden for følgende områder, der i praksis indgår i et tæt samspil:

Billedets indhold

Væsentlige og vigtige emner for børn og unge. Fællesmenneskelige emner hentet fra barnet selv og familien, naturen og økologien, samfundet og billedkulturen.

Skildringsformer

Kvalitativt forskellige måder at se, sanse og opleve på.

Iagttagelse, fantasi- og forestillingsskildring samt skildring af form og struktur.

Billedets værktøjer og teknikker

Klassiske og nye materialer, redskaber og teknikker og deres betydning for milepæle i menneskets erkendelsesudvikling.

Billedets formsprog

Kreative billedskabende processer, hvori der gøres erfaring med billedets formproblemer, linje, form, farve, rum og komposition indenfor kunstens hovedområder: tegning, maleri, grafik, skulptur, design, arkitektur og medier.

Billedanalyse

Kategorisering, analyse og vurdering af egne billeder samt af billeder fra dansk kultur og fremmede kulturer.

Billedet og informationsteknologien

Informationsteknologiens begreber, metoder og arbejdsformer, som de kommer til udtryk i computergrafik, layout, tekstbehandling og databaser.

Visuel kommunikation

Forskellige formidlings- og præsentationsudtryk i form af egne og andres arbejder samt forskellige måder at meddele sig på, fx gennem udstillings-, udsmyknings-, teater- og medievirksomhed.

Læseplan

Billedkunst hviler på et grundlag af praktisk billedarbejde, billedanalyse og kommunikation.

Billedkunst er et fag, hvor eleverne skal give billedligt udtryk bl.a. for deres holdninger og deres særlige personlighed, og fagets kunstnerisk skabende dimension åbner for kreativitet, glæde, virkelyst og faglig kunnen.

Fagets indhold er beskrevet i områderne: billedets indhold, skildringsform, værktøjer, formsprog, analyse og visuel kommunikation. Områderne kan vægtes forskelligt, men indgår i ethvert undervisningsforløb.

Kriterier for valg af indhold

Arbejdet tager udgangspunkt i emner, og der arbejdes med skiftende skildringsformer, der er karakteriseret ved forskelle i billedudtrykket. Samtidig præsenteres eleverne for forskellige måder at se og sanse på.

Billeder kan efter deres form ordnes i tre kategorier: Plane billeder, rumlige billeder og elektroniske billeder. Til hver af disse kategorier hører underkategorier, fx tegning, maleri, grafik, skulptur, foto og video. Eleverne skal arbejde inden for hver af de tre kategorier og fordybe sig i udvalgte underkategorier.

Materialer, værktøjer og teknikker vælges i relation til billedets emne, skildringsform og elevernes udvikling. Læreren skal tilgodese en afvejet variation i valgene, og der arbejdes hen imod, at eleverne opnår solide erfaringer med de udvalgte muligheder.

I perioder kan man med udbytte vælge at fordybe sig i enkelte områder. Billedsamtaler tager udgangspunkt i elevernes egne billeder. I tilknytning hertil skal samfundets billeder inddrages.

Indhold og centrale faglige synsvinkler

Billedets indhold

Eleverne udtrykker oplevelser, forestillinger, følelser eller tanker i deres billeder; udsagn som ofte kan være svære at udtrykke med ord. Emnerne kan tage udgangspunkt i elevernes egne og fælles oplevelser med klassen og i emner fra skolens andre fag, ligesom der kan indgå emner om positive og negative oplevelser, menneskers forhold til hinanden og til naturen og kulturen. Billedkulturens og mediernes indhold og form kan også være igangsættende for spændende og aktuelle billedarbejder.

Skildringsformer

Eleverne skal arbejde vekselvis med tre skildringsformer:

Fantasi og forestilling

Dvs. at skildre den virkelighed, der opleves i drømme, utopier og indre forestillinger. Denne form for billedarbejde kan stimuleres med fx fortælling, drama og musik tilpasset elevernes forudsætninger.

Iagttagelse

Dvs. at se og iagttage ligheder og forskelle i virkeligheden og derved variere sit billedudtryk. Der kan arbejdes med skærpelse af iagttagelsesevnen ved at bruge forskellige iagttagelsesprincipper fx figur/grund, helform/delform.

Form og struktur

Dvs. at opdage rytmiske formgentagelser, interessante strukturer i ting fra naturen, formers og farvers indbyrdes forhold, samt organisk, geometrisk og funktionel form i omverdenen.

Værktøjer, materialer og teknikker

Undervisningen omfatter brug af værktøjer, materialer og teknikker til plan, rumlig og elektronisk billedfremstilling.

Løsning af streg-, form- og farveproblemer i forbindelse hermed foregår oftest i relation til den enkelte elevs billede og sammenholdes med det, eleven vil udtrykke.

Elevernes erfaringer med værktøjers, materialers og teknikkers virkning på det billedmæssige udtryk opnås ved, at der i billedprocessen lægges vægt på eksperimenter og øvelser.

Billedets formsprog

Plane billeder

Eleverne skal arbejde med tørre og våde farver, forskellige tegneteknikker, elementære farveblandinger og nuanceret farvebrug. De skal undersøge, hvordan billedfladen kan opbygges og inddeles, og opdage, hvorledes redskaber og materialer tegner forskellige spor på papiret.

Når eleverne behersker det, kan der inddrages blanding af farver, hvor eleven søger at ramme en bestemt iagttaget farve. Kendskab til enkle farvelæreprincipper kan give eleverne en fornemmelse af, hvordan de selv styrer farvens fortællende, udtryksmæssige og rumlige funktion. De skal eksperimentere med billedelementernes størrelsesforhold, overlapning og placering på billedfladen og bl.a. opdage, hvordan rum kan opstå i billeder.

I forskellige former for collage kan eleverne i hele forløbet skabe figurative og nonfigurative billedudtryk og opnå forståelse af tekstur og stofvirkninger. Eleverne skal arbejde med grafiske teknikker og disses særlige formsprog, fx sort/hvid billedkontrast, lys og stofkarakterer.

Rumlige billeder

I begynderundervisningen skal eleverne arbejde med modelleret og sammenføjet form, der fx kan være lerformning og forskellige former for dukketeater. Der eksperimenteres med at skabe liv i enkeltfigurer og figurgrupper, undersøge figurers størrelsesforhold samt vurdere overfladebehandlingens betydning for billedudtrykket.

De større elever modellerer, sammenføjer eller udhugger former, og flere sider af formens væsen belyses, fx dens stramhed, tyngde og rytme, og de kan erfare, hvorledes skiftende materialer og bearbejdninger virker.

Eleverne arbejder også med, hvordan ler kan bearbejdes på forskellige måder i de skiftende stadier fra våd til brændt tilstand. I denne sammenhæng undervises eleverne i den keramiske proces, og der knyttes forbindelse til brugskeramik og design.

Undervisningen omfatter iagttagelse og oplevelse af de fysiske omgivelser i nærmiljøet, fx arkitektur, og senere i forløbet kan eleverne arbejde med planlægning og udformning af overskuelige modeller.

Det sceniske billedrum kan studeres i små panoramaer og tableauer, og der kan arbejdes med kulisser, rekvisitter, dragter og lys. Det giver anledning til eksperimenter med lys, lyd og bevægelse som en del af formsproget.

Elektroniske billeder

I det indledende arbejde med elektroniske billeder skal computerens muligheder udnyttes til at eksperimentere med billedet i processen, fx forandring af det enkelte billedelements form, samt flytning og kopiering. Ligeledes udnyttes den lette adgang til at undersøge forskellige farvers betydning for billedudtrykket. Korte forløb i elektroniske billedfortællinger kan indgå.

Computerbilledets karakteristika belyses og sammenholdes med billeder skabt ved brug af traditionelle værktøjer. Eleverne arbejder med filbegrebet og forskellige billedfilformater i forbindelse med at hente og gemme deres billeder.

Efterhånden som kendskabet til billedmediet øges, kan arbejdet udvides med fx spejling, forstørrelse, formindskelse og mønstergenerering.

Digitaliserede/skannede billeder kan anvendes som udgangspunkt for billedmanipulation. I den forbindelse kan også presseetiske aspekter belyses.

Eleverne kan arbejde med enkle former for layout, hvor elementer fra design, reklamer, bog- og pladeomslag kan indgå som eksempler på, hvad samspillet mellem tekst og billede betyder for helhedsindtrykket.

I slutningen af det obligatoriske forløb kan der benyttes mere avancerede tegne- og maleprogrammer samt rumlige tegneprogrammer. Præsentationsgrafik, registrering og søgning i klassens billedsamling ved hjælp af et databaseprogram er andre muligheder. Elektroniske billedbaser kan være andre tilgange til kulturens billeder og anvendes, hvor det er muligt.

Eleverne beskæftiger sig med sammenhængen mellem billede, tekst og lyd og kan allerede i de små klasser arbejde med enkle former for præsentationer med dias/lyd, og film og video kan inddrages til registrering og reportage. Animation med film og video er gode eksempler på en hel arbejdsproces med ide, research, drejebog mm. som formskabende elementer.

Billedanalyse

Eleverne skal i samtaler analysere og vurdere udtrykket i deres egne og klassens billeder, dvs. forholdet mellem indhold, form, materialer, teknik og funktion. I relation til det praktiske billedarbejde inddrages fx kunstværker og et udvalg af værker fra andre billedkategorier. Undervisningen skal endvidere omfatte arbejdet med at kategorisere billeder, og der arbejdes med at skabe overblik over samfundets billedtyper.

Den faglige sprogbrug i forbindelse med billedsamtalen udvides og nuanceres, ligesom der kan indgå samtale om billedmæssige aspekter i forbindelse med design og arkitektur. Undervisningen bør i perioder henlægges til museer og gallerier, hvor der kan være mange tilbud til børn og unge. Forskellige billedoplevelser kan også opsøges i lokalsamfundet, fx i kirken, på torvet og i landskabet.

Visuel kommunikation

Det er af stor værdi, at andre mennesker ser elevernes billeder, som derfor skal udstilles på skolen samt andre offentlige steder, hvor det er muligt. Eleverne kan også deltage i mere omfattende udsmykningsopgaver.

Gennem forestillinger i drama- og teaterform for klassen, forældrene eller for et større forum er eleverne selv en del af et dynamisk billedudtryk.