Formål

Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik. Undervisningen skal bibringe dem forudsætninger for livslang og aktiv deltagelse i musiklivet og for selvstændigt at kunne forholde sig til samfundets mangeartede musiktilbud.

Gennem aktiv og skabende beskæftigelse med musik skal undervisningen medvirke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling, udvikling af koncentration og motorik samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab.

Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af dansk og udenlandsk musiktradition som en del af kulturlivet, dels således som den indgår i det aktuelle samfundsliv, dels i dens historiske perspektiv.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Musikundervisningen tager sit udgangspunkt i elevernes arbejde med at gengive musik, med at komponere og med at improvisere.

Samtidig skal eleverne nå til en forståelse af, hvorledes teknologien kan udvide og udvikle de musikalske handlemuligheder.

Der arbejdes med fire hovedområder, sang, instrumentalspil, bevægelse og musiklære, som i videst muligt omfang integreres i de enkelte undervisningsaktiviteter.

Sang

I undervisningen indgår et bredt repertoire af danske og udenlandske sange af såvel ældre som nyere dato, og der arbejdes med en- og flerstemmige satser.

Der arbejdes med stemmen, så den teknisk og udtryksmæssigt udvikles med hensyn til smidighed, artikulation og klang.

Instrumentalspil

I undervisningen inddrages relevante instrumenter. Eleverne skal have kendskab til forskellige instrumentgruppers klanglige og tekniske muligheder og forskelligheder.

Centralt i arbejdet står udviklingen af puls- og rytmefornemmelse, blæseteknik, melodispil, intonation, modstemmer og improvisation gennem brug af stavspil og enkle rytme- og blæseinstrumenter. Elevernes forståelse og fornemmelse af rytme udvikles gennem brugen af slagtøj. Harmonisk opbygning samt skala- og akkordopbygning kan ske ved hjælp af akustiske og elektriske strenge- og tangentinstrumenter.

I undervisningen arbejdes der med udviklingen af grov- og finmotorik gennem spil på instrumenter.

Bevægelse

Med henblik på at udvikle elevernes erkendelse af musikalsk puls, form og udtryk arbejdes der med gamle og nye sanglege, traditionelle danske og udenlandske danse samt fri bevægelse og dramatisering.

Musiklære

Gennem arbejdet med musiklære skal eleverne gøre erfaringer med musikkens opbygning, ligesom de skal have skærpet deres evne til at lytte koncentreret, aktivt og kritisk. De skal have mulighed for at opleve musikken både gennem de elektroniske medier og ved koncerter.

Det er væsentligt, at eleverne bevidstgøres om lydenes styrke, længde, tonehøjde, klangfarve og konsonans/dissonans samt musikkens rytme, takt og puls/ikke-puls. Endvidere skal eleverne have indsigt i akkorder og akkordforbindelser.

I undervisningen inddrages brugen af et nodebillede, hvor det er hensigtsmæssigt.

Læseplan

Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen tager sit udgangspunkt i vor tids musik, men ældre musik skal også inddrages. Der arbejdes med kompositionsmusik og rytmisk musik i forskellige stilarter og med såvel populære som mere eksperimenterende udtryksformer.

Da eleverne i udstrakt grad oplever, erfarer og erkender gennem kropslig aktivitet, bør bevægelsesaktiviteter indtage en fremtrædende plads i musikundervisningen.

Kriterier for valg af indhold

Valg af musikalsk indfaldsvinkel skal i videst muligt omfang give eleverne den praktiske erfaring og teoretiske viden, som giver mulighed for at udtrykke sig i, om og til musik, og som er afgørende for den kunstneriske oplevelse og glæden ved musik.

De musikalske aktiviteter i musikundervisningen kan sammenfattes i begrebet musikudøvelse; ikke kun forstået som reproduktion, men som aktiviteter, hvor sang, spil på instrumenter, komposition, improvisation og lytning udgør en helhed, ofte i forbindelse med dans, drama, digtning og anden kunstnerisk udfoldelse.

Undervisningens hovedområder

Sang

Der arbejdes med en- og flerstemmig sang med hovedvægt på det enstemmige. Flerstemmighed indgår i form af enkel bordun, ostinat, “ekko”-teknik og gennemkomponerede 2. stemmer.

Brug af stemmen indgår i næsten alle aktiviteter i musikundervisningen: som melodistemme i fællessang og spillesatser, i sanglege, dans og andre bevægelsesaktiviteter, og som et musikalsk udtryksmiddel i elevernes egne kompositioner.

Undervisningen omfatter udvikling af smidighed, tydelig artikulation og egal klang i sang- og talestemme, og toneomfanget øges gennem brug af stemmen i både “normale” og “ekstreme” stemmeaktiviteter. Eleverne skal have mulighed for at eksperimentere og improvisere.

Solistisk sang og mikrofonforstærket sang dyrkes i hele forløbet, men især i den sidste del af forløbet (4. og 5.klasse) arbejdes med et personlige udtryk og mikrofonteknik.

Sangrepertoiret omfatter børnesange, rim og remser. Endvidere inddrages sange, viser og salmer fra forskellige tidsepoke og i forskellige musikalske stilarter. I repertoiret indgår også sange på andre sprog.

Eleverne kan gennem brug af informationsteknologi blive bevidste om, på hvilken måde og i hvilket omfang der med teknikken kan manipuleres med stemmens ægte og oprindelige udtryk.

Instrumentalspil

Undervisningen skal omfatte spil på instrumenter fra forskellige instrumentgrupper, fx blæse-, strenge-, tangentinstrumenter og slagtøj. Eleverne skal have kendskab til instrumenternes klanglige og tekniske muligheder.

Sammenspil udgør en væsentlig del af undervisningen, og eleverne skal spille sammen i både større og mindre grupper.

Valg af indhold foretages i relation til elevernes erfaringer og udvikling og på baggrund af deres forudsætninger for at kunne håndtere og udvikle færdigheder på de forskellige instrumenter. Repertoiret skal spænde genremæssigt bredt.

Der arbejdes med at bevidstgøre puls- og taktfornemmelsen, som er en vigtig forudsætning for, at et sammenspil lykkes. Dette kan ske gennem rytmeledsagelse til sange, remser og sanglege. Enkle rytmeinstrumenter som håndtrommer, tamburiner m.fl. er velegnede i den forbindelse.

Der stiles mod at arbejde med varierede og komplekse rytmer i forskellige stilarter, hvor instrumenter som fx el-bas, guitar, trommesæt og percussion vil give et autentisk lydbillede.

Der arbejdes med melodispil på egnede instrumenter som fx blokfløjte, der tillige giver mulighed for at arbejde med blæseteknik og intonation. Stavspil og tangentinstrumenter er også velegnede til melodispil.

Der arbejdes med akkompagnement i form af modstemmer og ledsagestemmer i enkle, overskuelige strukturer som trinvis bevægelse, ostinat og sekvens. Stavspil er velegnede i denne sammenhæng. Desuden vil instrumenter som fx keyboards kunne inddrages for at skabe et mere komplekst og spændende lydbillede.

Der arbejdes med harmonisk opbygning i dur/mol-tonal musik, herunder skalaer og akkorder. Instrumenter som guitar, ukulele og tangentinstrumenter er velegnede til at anskueliggøre disse forhold.

Der arbejdes med arrangement, improvisation og komposition i hele forløbet for at give eleverne mulighed for at være aktivt skabende og eksperimenterende.

I arrangement arbejdes der fx med forskellige kombinationer af givne rytmer og stemmer for at finde frem til det bedste musikalske udtryk.

I improvisation arbejdes rytmisk og melodisk ud fra forskellige principper, bl.a. improvisationsskalaer.

I komposition kan eleven fx arbejde med selv at komponere melodier og ledsagestemmer.

Musikprogrammer, som kan benyttes sammen med elektroniske lydgivere, inddrages i undervisningen, fx i forbindelse med komposition og sammenspil.

Bevægelse

En stor del af den musik, som børnene hører gennem de elektroniske medier, appellerer bevidst til danse- og bevægelsesaktiviteter.

Bevægelsesaktiviteterne kan knyttes til og inspireres af eksisterende musik, men benyttes også til at sætte musikalsk improvisation eller en kompositorisk aktivitet i gang.

Der vælges repertoire og arbejdsformer, som giver et alsidigt billede af de udtryksmåder, som dans, bevægelse og dramatisering åbner mulighed for, og der skal være god balance mellem fastlagte bevægelsesmønstre og bunden eller fri improvisation.

Et særligt anvendeligt repertoire udgør gamle og nye sanglege samt traditionelle danske og udenlandske danse.

Musiklære

Eleverne skal have redskaber til støtte for den musikalske erkendelse og musikudøvelsen.

Med udgangspunkt i musikalske kontraster arbejdes der med lydenes styrke, længde, tonehøjde, klangfarve og konsonans/dissonans samt musikkens rytme, takt og puls/ikke puls. Gennem praktiske øvelser og analyser kan eleverne få kendskab til skalaopbygning, akkorder og akkordforbindelser.

Der arbejdes med musikalske begreber og terminologi, ligesom et nodebillede eller anden form for notation inddrages, hvor det er hensigtsmæssigt.

Professionelt udført levende musik inddrages i undervisningen. Den levende musik skal bidrage til at motivere eleverne til opmærksom og intens lytten, anskueliggøre rent musikalske forhold samt give et indblik i udøvelsen af musik som erhverv.

Informationsteknologien inddrages til belysning af teknologiens muligheder i relation til musik som fænomen, og teknologiens rolle i samfundets musikproduktion og øvrige musikliv.

Centrale faglige synsvinkler

Undervisningen i hovedområderne skal i det samlede forløb ses under følgende faglige synsvinkler:

Musikalske oplevelser

Der skal fokuseres på elevernes oplevelser samt følelse af ligeværd i et fælles musikalsk udtryk.

Lytning

En forudsætning for en udviklende beskæftigelse med musik er, at eleverne lærer at lytte koncentreret.

Samtale om musik

Allerede tidligt i skoleforløbet præsenteres eleverne for musik af vidt forskellig art. De skal begrunde og argumentere for deres synspunkter i samtalen om musikken.

Musikalsk handleberedskab

Eleverne skal have mulighed for selvstændigt at tage stilling til og bruge musikalske udtryksformer.

Musikalsk bevidstgørelse

Der arbejdes med elevernes viden og bevidsthed om de musikalske elementer, som tilsammen udgør et musikalsk forløb.

Komposition og improvisation

Med udgangspunkt i elevernes fantasi samt forståelse af og erfaringer med æstetisk udtryk arbejdes der med komposition og improvisation.

Dette arbejde spænder fra ganske enkle arrangementer af sange, hvor fx tekst, melodi, instrumentale og vokale modstemmer og akkompagnementsfigurer er givet på forhånd, til egentlig komposition. Også improvisation indgår i musikudøvelsen i mange forskellige sammenhænge.

Musik og bevægelse

Eleverne skal have mulighed for at opleve musikken gennem kropslig aktivitet.

Alsidighed i repertoirevalg

Eleverne skal have kendskab til repertoire inden for forskellige musikalske genrer og fra forskellige epoker.

Informationsteknologi

Der fokuseres på informationsteknologiens betydning for den levende musik, og på hvordan aktiv musikudøvelse sammen med andre ikke kan erstattes, men netop styrkes af teknologien.

Musik som valgfag

Musik kan tilbydes som valgfag, således at eleverne får mulighed for at anvende og uddybe de færdigheder og erfaringer, som er tilegnet bl.a. i den obligatoriske musikundervisning.

Indholdsmæssigt kan undervisningen fx omfatte:

• korsang, solosang og sammenspil i forskellige musikalske stilarter
• større musikprojekter/musicals.

Forårskoncert

Hvert år afholder skolen en forårskoncert i Støberihallen, hvor eleverne fra 1. til 5. klasse optræder. Derudover optræder også skolens kor og solister. I perioden fra januar og frem til forårskoncerten, som plejer at ligge i starten af maj måned, arbejdes målrettet mod denne optræden.

Morgensang

Morgensang er en vigtig del af skolens traditioner. Den er med til at stimulere fællesskabet på skolen og samtidig med til at styrke børnenes kendskab til både nyere og ældre sange og salmer.