Undervisningsplan for samfundsfag

Omfang

Faget samfundsfag er en del af historieundervisningen på 8. og 9. klassetrin. Det forventes, at eleverne deltager i samfundsfaglige undervisningsforløb i samlet 60 timer, fordelt på to forløb á 30 timer hver.

Arbejdsform

Arbejdet med de ordinære emner følger denne plan:

  1. Introduktion til emnet ved læreren, herunder en oversigt over relevante problemkredse samt indføring i de grundlæggende hjælpemidler som litteratur og links (2 lektioner).
  2. Gruppearbejde: Fact-finding-fase (4 undervisningslektioner).
  3. Individuelt eller i grupper: Bearbejdning og organisering af facts med henblik på fremlæggelse for klassen (2 undervisningslektioner).
  4. Fremlæggelse og debat (2-4 undervisningslektioner).

Indhold

Fra nedenstående liste vælges 4-5 emner til den ordinære undervisning samt yderligere 1 emne til det afsluttende projektforløb. De første emner i hver blok (“Det danske demokrati – grundloven” og “Den Europæiske Union”) er obligatoriske.

Danske anliggender:

  1. Det danske demokrati – grundloven
  2. Dansk erhvervsliv (industri, handel, søfart, landbrug osv.)
  3. Flygtninge og indvandrere
  4. Danske miljøproblemer
  5. Grønland og Færøerne

Internationale anliggender:

  1. Den Europæiske Union
  2. Andre internationale institutioner (FN, NATO, OECD osv.)
  3. Globale miljøproblemer
  4. Menneskerettigheder
  5. U-landsproblemer
  6. Mellemøsten

Evaluering

Undervisningen afsluttes med et projektorienteret forløb (enkeltvis eller i grupper) over 12 lektioner. Forløbet afsluttes med en skriftlig opgave, som bedømmes med en karakter.

Emnet vælges fra ovenstående emneliste, dog må emner, der allerede er blevet behandlet, ikke vælges igen.