UNDERVISNINGSPLAN FOR HISTORIE
En af Marie M�rks Skoles p�tr�ngende historiedidaktiske udfordringer er en overvejelse og dr�ftelse af, hvad der skal til for at undervisningen vil kunne fremst� som mere meningsfuld og engagerende for eleverne. Dette mener vi udg�r et felt, hvor der er et behov for eksperimenter og kreativ nyt�nkning. En vej frem mener vi er at tage afs�t i de l�re- og dannelsesprocesser, der er knyttet til historiebevidstheden i hverdagssammenh�ng. Kvaliteten af en s�dan undervisning betyder i vores skolesammenh�ng at der skal defineres ?faglig kvalitet?. Her mener vi at det bliver relevant at sp�rge
?hvordan kan vores skoles historieundervisning blive et kvalificerende l�rested, n�r der skal arbejdes med historiebevidsthed som identitet og m�de med det anderledes?? At arbejde med historiebevidsthed skal derfor ikke alene ber�re elevernes indsigt og viden, det skal ogs� virke ind p� f�lelser og holdninger. Den undervisning som vi hermed l�gger op til vil uv�rligt blive en identitetsbearbejdende undervisning.
Det materiale som l�seplansudvalget hermed har valgt er materiale som ?forst�r historien som en proces, der omfatter fortid, nutid og fremtid ?. De nye b�gers udgangspunkt er derfor det forhold, at alle er med i denne l�ringsproces, og at vi alle er med til at skabe den, og at den er med til at skabe os. Vi ser de valgte b�gers indhold som et ?sted? hvor eleverne kan bev�ge sig rundt i forskellige tider og rum. B�gerne f�r eleverne til at bearbejde og videreudvikle deres historiebevidsthed samt giver dem mulighed for at relatere de behandlede emner og temaer til samtiden.
Vi forestiller os at der i det ?nye historiefag? skal indbygges en vis m�ngde frirum. Dette frirum skabes, fordi der ikke udelukkende skal arbejdes med udgangspunkt i en klassefikseret kronologi. Dette betyder imidlertid ikke, at der er frit slag til at g�re, hvad som helst n�r som helst. Der er nogle krav, som skal honoreres i l�bet af en �rr�kke. Men det betyder, at der skal v�re mulighed for at tilrettel�gge undervisningen p� en s�dan m�de, at emnerne og temaerne vil kunne fremst� som vedkommende og perspektiverende for eleverne. Vores fremtidsversion er s�ledes meget klarere markeret, end tidligere. Dette, som en f�lge af, at historiebevidstheden nu skal st� som fagets n�glebegreb ? et forhold som vi mener kan v�re med til at g�re faget meget mere nutidsrelevant og fremtidsrettet. Tager vi s�ledes udgangspunkt i begrebet ?historiebevidsthed?, giver det efter udvalgets opfattelse, god mening at se historie og samfundsfag i en skolesammenh�ng som to sider af samme sag.
Konkluderende kan vi sige, at historiefagets karakter som et dannelsesfag, i dag skal v�re mere udtalt end det tidligere har v�ret p� Marie M�rks Skole. Det skal selvf�lgelig fortsat videregive kundskaber og op�ve f�rdigheder, men det er ogs� mere klart, at vi skal mere end det. Vores valg af nye b�ger virker mere udfordrende, engagerende og perspektiverende. Herigennem bliver det nemmere for vores elever at reflektere livssyn, holdninger og v�rdier. Netop dette har vores valg af materialer mulighed for.
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Der undervises i historie p� 3. - 9. klassetrin.
De centrale kundskabs- og f�rdighedsomr�der er:
- Historie i fortid og nutid
- Tid og rum
- Fortolkning og formidling
I historie skal de grundl�ggende kundskaber og f�rdigheder i hvert af de tre omr�der udvikles som en helhed gennem skoleforl�bet b�de i faget historie, og n�r historie indg�r i tv�rg�ende emner og problemstillinger. Kundskaber og f�rdigheder, som eleverne erhverver sig i faget historie, er en del af det historiefaglige fundament, som samfundsfag bygger videre p�.
De centrale kundskabs- og f�rdighedsomr�der er grundlaget for tilrettel�ggelsen, gennemf�relsen og evalueringen af undervisningen, s�ledes at eleverne f�r mulighed for at
- forst� sig selv som historieskabte og historieskabende
- udbygge deres indsigt i v�sentlige historiske begivenheder og samfundsforhold fra alle tidsepoke
- skabe sig overblik over og fordybe sig i arbejdet med menneskers dagligliv og livsvilk�r gennem tiderne
- styrke deres forst�else af udviklingen af dansk kultur i m�det med andre kulturer
Historie i fortid og nutid
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og f�rdigheder, der s�tter dem i stand til at
- gengive og fortolke begivenheder fra Danmarks historie
- s�tte Danmarks historie i relation til Nordens, Europas og Verdens historie
- kende baggrunden for og udviklingen af menneskers gruppedannelser og andre tilh�rsforhold baseret p� f�llesskaber og interessesammenfald
- forklare om kulturer og kulturm�der i et udviklingsperspektiv
- udtrykke sig om, hvordan begreberne magt og ret indg�r i historiske sammenh�nge
- forklare om produktion, forbrug og ressourcer og deres indbyrdes sammenh�nge
Tid og rum
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og f�rdigheder, der s�tter dem i stand til at placere historiske emner og temaer i tid og geografisk omr�de
- kende almindelige betegnelser for tidsepoke og placere dem kronologisk
- g�re rede for sammenh�nge mellem historiske begivenheder og den tid, som de foreg�r i
- relatere begivenheder fra Danmarks historie til kultur- og samfundsudvikling i andre dele af verden
Fortolkning og formidling
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og f�rdigheder, der s�tter dem i stand til at
- analysere og fortolke historiske fremstillinger
- indkredse historiske emner og temaer og formulere sp�rgsm�l hertil
- anvende og forholde sig kritisk til forskelligartede materialer og kilder
- s�tte sig ind i v�rdier og holdninger, der ligger til grund for historiske begivenheder og samfundsforandringer
- videregive og skabe fort�llinger, der tolker dele af historiens udviklingsforl�b
- fors�ge at rekonstruere historiske genstande og begivenheder
Udvalget foresl�r f�lgende ? delvise ? kronologiske historieforl�b
3. kl.
Torben Casey Andersen og Ole Reimer: ?Hit med Historien!?
Hovedemner ? er en by ? ?Lillehavn? ? set i historisk perspektiv ? fra boplads til landsby. I tilknytning til dette, kan inddrages relevante emner/temaer.
S�dan kan arbejdes med skole�rets pensum.
Der oparbejdes en forst�else af, hvordan et f�llesskab og dermed et organiseret samfund opst�r. Eksempelvis fra ?de f�rste bopladser til nutidens stue?. Pgr. det historiske bevidsthedsbegreb, som tidligere omtalt, begynder man med nutidsstuen og afslutter med de f�rste bopladser.
Det er historiegruppens opfattelse at man f�lger indholdsfortegnelsen kronologisk, is�r hvis man er en mindre erfaren underviser/historiel�rer. Derved sikrer vi, at bogens indhold n�s.
4. kl.
Jens Aage Poulsen: ?Hit med Historien!? ?
Undervisningen skal give en bevidsthed om hvad der er/blev betragtet som rigtigt til forskellige tider, f�rende frem til vor tids retssamfund, underforst�et det danske samfund. Herunder en bevidstg�relse af, hvad man opfatter som ret og rimelig, s� den afspejler den aktuelle retsopfattelse ? og at denne til enhver tid er til debat.
S�dan kan arbejdes med skole�rets pensum.
Klassen skal p� dette klassetrin arbejde med det at vi som mennesker fungerer i grupper og f�llesskaber ? familie, venner, klasse og kommune. De skal opn� viden om at det danske samfund er et f�llesskab, der best�r af alle, der bor i landet. Vi �nsker en synligg�relse for eleverne om at der er regler i alle f�llesskaber, som fort�ller, hvordan man skal opf�re sig, og hvad der er rigtigt og forkert. Ligeledes ligger der et stort debat emne omkring samfundets uskrevne regler. ? Overtr�der man reglerne, kan man blive straffet. Her anbefales rollespil og paneldiskussioner.
Det er historiegruppens opfattelse at man f�lger indholdsfortegnelsen kronologisk, is�r hvis man er en mindre erfaren underviser/historiel�rer. Derved sikrer vi, at bogens indhold n�s.
5. kl.
?Hit med Historien!?
Her besk�ftiger eleverne sig med opfindelser, teknologi, produktion, transport og informationssamfundet til forskellige tider ? og forskellige tiders opfattelse af verdensbilledet.
S�dan kan arbejdes med skole�rets pensum.
Udgangspunktet for skole�ret er - en klassedebat om noget nutidsrelevant teknik, som de selv er i besiddelse af, fx deres mobiltelefon. Hvordan har verdens opfindelser �ndret elevernes syn p� verdenssamfundet, samt deres daglige liv, og deres forst�else af samh�righed med resten af verden.
Det er historiegruppens opfattelse at man f�lger indholdsfortegnelsen kronologisk, is�r hvis man er en mindre erfaren underviser/historiel�rer. Derved sikrer vi, at bogens indhold n�s.
3.-4.-5. kl.
Her vil vi kraftigt anbefale at man arbejder med ?
?Alle Tiders Stenalder? ?
?Alle Tiders Jernalder? ?
?Alle Tiders Bronzealder? ?
?Alle Tiders Middelalder? ?
alle forfattet af Margit Broust Jensen og Estrid Tomasson ? forlaget Alinea
6. kl.
Claus Buttensch�n og Olaf Ries: ?Ind i historien 1?.
Danmark ? her arbejdes med emner fra istidsj�gere ? til den tidlige middelalder. Herunder stenalderbonde, bronzealder, jernalder, vikingetiden, den f�rste kristne kirke og den tidlige middelalder frem til Jyske Lov 1241. Danmark g�r fra j�gersamfund til bondesamfund.
Sidel�bende hermed besk�ftiges med en af de f�rste flodkulturer omkring Nilen, og de f�rste organiserede hierarkisk opbyggede samfund. Endvidere arbejdes med Romerrigets opbygning og dagligliv.
Tillige gennemg�s det islamiske rige med s�rlig v�gt p� profeten Muhammed og de hellige krige.
Vi anbefaler kraftigt at man inddrager materialet ?Alle Tiders Kronborg? af Th�ger Johnsen - - et tv�rfagligt materiale ? fra forlaget Alinea.
7. kl.
Claus Buttensch�n og Olaf Ries: ?Ind i historien 2? ? hvilket er materiale vi allerede bruger her p� skolen.
Danmarks og Nordens historie fra mordet i Finderup Lade til Grundloven 1849.
8. kl.
Claus Buttensch�n og Olaf Ries: ?Ind i historien 3? ? hvilket er materiale vi allerede bruger her p� skolen.
Eleverne arbejder med emnerne - ?Fra folkestyre til demokrati? ? ?Kolonier og krig? ? ?Fra U-land til I-land? ? ?Diktatorernes �rtier?
9. kl.
Claus Buttensch�n og Olaf Ries: ?Ind i historien 3? ? hvilket er materiale vi allerede bruger her p� skolen.
Eleverne arbejder med emnerne ? ?Fra bes�ttelse til ungdomsopr�r? ? ?En delt verden? ? ?V�kst, velf�rd og krise?.
S�dan kan arbejdes med skole�rets pensum i 7.-8.-9. klasse.
Det formodes nu at eleverne i 7.-9. klasse har en tilstr�kkelig baggrundsviden til uddybende forst�else af �konomi, magt og samfundets baggrund. En st�rre forst�else af �rsag, virkning og konsekvens.
Eleverne skal dygtigg�res i at kunne forvalte deres viden overfor andre.
10. kl.
Jens Nauntofte: ?Den globale terrorisme?
Det skal pr�ciseres, at historie og samfundsfag p� dette klassetrin h�nger n�je sammen.
I 10. klasse arbejdes der hovedsageligt med historiske emner, der falder efter Berlin-murens fald i 1989. Disse emner skal have en samtidsrelevans i forhold til Danmark og verden. Det kan eksempelvis v�re emner som: ?Den nye �konomiske verdensorden ? der tr�der tydeligere frem i disse �r? ? ?Den globale religi�se fundamentalisme?
Endvidere skal det sikres, at eleverne ved, hvordan Danmark og de �vrige EU-lande, er opbygget administrativt og politisk.
Evaluering/årsprøver:
- I 6. eller 7. kl. afholdes der �rspr�ver.
- I 8. kl. laves en historierapport med emne fra ?det tyvende �rhundredes historie?. Denne rapport skrives alene. Karakteren for denne rapport kommer til af figurere i karakterbogen, som en s�rskilt karakter.
- I 9. kl. kommer eleven op i en afsluttende historiepr�ve i april m�ned. Denne pr�ve er mundtlig, og foreg�r ved lodtr�kning. Pensum er et overordnet emne fra 8.-9. klasses bogen ?Ind i historien 3?. Eksaminationen er p� 15 min. Uden forberedelsestid ? og der skal v�re en anden historiel�rer som censor. ?
- I 10. kl. laver eleverne en mindre samtidshistorisk opgave til aflevering senest 1. april. Denne opgave tager udgangspunkt i de emner, der er behandlet i �rets l�b.
Til hele historieforløbet fra 3.-9. klasse anbefales følgende temahæfter.
- ?Fra bystat til demokrati? fra ind i historien.
- ?De var ogs� mennesker? fra ind i historien.
- ?I vikingernes fodspor? fra ind i historien.
- ?Silkevejen? fra ind i historien
- ?Hverdagsliv i danske middelalderbyer? fra ind i historien
- ?Sydhavets erobring? fra ind i historien
- ?Byen br�nder? fra ind i historien
- ?Storm�nd og konger? fra ind i historien
Disse temah�fter kan hjeml�nes fra Amtscentralen.
