UNDERVISNINGSPLAN FOR RELIGION

Form�l

Form�let med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne erkender og forst�r, at den religi�se dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre.

Undervisningen tager sit udgangspunkt i kristendommen, som denne fremtr�der i historisk og nutidig sammenh�ng.

Eleverne skal opn� kendskab til bibelske fort�llinger og forst�else af kristendommens betydning for v�rdigrundlaget i vor kulturkreds.

Derudover indg�r ikke-kristne religioner og livsanskuelser med henblik p�, at eleverne f�r forst�else af andre livsformer og holdninger.

Gennem m�det med de forskellige former for livssp�rgsm�l og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen.

Centrale kundskabs- og f�rdighedsomr�der

Elevernes erfaringer og oplevelser uddybes i m�det med det faglige stof.

Livsfilosofi og etik

Almenmenneskelige sp�rgsm�l, der stilles og dr�ftes s�vel inden for kristendommen som i andre religioner og livsopfattelser, s�som

• etiske principper og problemstillinger; moralsk praksis
• menneskets opfattelse af verden og dets ansvar for naturen.

Bibelske fort�llinger

Centrale fort�llinger fra Gammel og Ny Testamente, s�ledes at fort�llingernes sigte, sammenh�ng og perspektiv kommer frem.

Kristendommen i historisk og nutidig sammenh�ng

Udvalgte perioder af kristendommens historie, herunder Reformationen. St�rre kristne kirkesamfund i vor tid.

Tr�k af kristendommens historie i Danmark. Kirke og stat.

Folkekirkens evangelisk-lutherske kristendom, herunder brugen af salmer som udtryksform.

Ikke-kristne religioner og livsopfattelser

Nogle verdensreligioner, der har betydning i nutiden, herunder deres fremtr�delsesform og samspillet mellem religion og samfund.

Eksempler p� religi�se bev�gelser og andre livsopfattelser, som direkte eller indirekte pr�ger menneskers livssyn idag.

Kunst og symboler

Element�re religi�se begreber og symboler samt kendskab til myter og religi�st sprog.

Forskellige kunstneriske udtryksformer som kirkebyggeri, musik og billedkunst.

Undervisningen skal udvikle elevernes f�rdighed i at kunne:

• samtale om, hvad det er at v�re til
• lytte til fort�llinger og stille sp�rgsm�l til disse
• bearbejde udsagn fra religioner i deres historiske sammenh�ng
• forst� og respektere forskellige livsopfattelser
• se forskellen mellem forskellige religioner.

L�SEPLAN

L�seplanen er inddelt i tre faser, der igen er opdelt i kundskabsomr�der. Stof fra de enkelte kundskabsomr�der sammenknyttes mest muligt med henblik p� at belyse grundl�ggende livssp�rgsm�l. I arbejdet med de forskellige emner og stofomr�der inddrages informationsteknologien, n�r det er relevant.

1. fase 1.-2. klasse

B�rnenes �benhed og naturlige sp�rgelyst om tilv�relsen im�dekommes ved, at eleverne arbejder med anskuelige fort�llinger fra Det Gamle og Nye

Testamente og ved at inddrage religi�se f�nomener og symboler. Da de n�re personlige forhold spiller en stor rolle i b�rnenes liv, bliver det vigtigt at arbejde med udvalgte livsemner, der binder det n�re og det konkrete sammen med forhold i b�rnenes omverden.

Undervisningen omfatter:
Livsfilosofi og etik

Der arbejdes med tilv�relsessp�rgsm�l fra eleverne. Det kan v�re sp�rgsm�l som: Hvor kommer verden fra? Hvor kommer mennesket fra? Hvad sker der, n�r man d�r? Hvem er Gud?

Endvidere behandles emner som: Godt og ondt, gl�de og sorg, f�llesskab og ensomhed, tryghed, at v�re anderledes eller andre problemstillinger af lignende karakter.

Eksempler hentes fra religionernes verden, dagligdagen, medierne, filosofien, litteraturen og kunsten.

Bibelske fort�llinger

Det Nye Testamente

• Fort�llinger om Jesu f�dsel og barndom
• Jesu d�b og fristelse
• Jesu f�rste virksomhed if�lge evangelierne, fx udv�lgelsen af disciplene og forholdet til de udst�dte
• Lignelser, fx Den barmhjertige samaritaner og Den fortabte s�n
• Det dobbelte k�rlighedsbud

Det Gamle Testamente

• Fort�llinger om patriarkerne Abraham, Isak, Jakob; Joseffort�llingen og Moseshistorien.

Fester og h�jtider

Nogle h�jtider og deres sange, fort�llinger og traditioner, fx jul, fastelavn og sankthansfest.

Fester i den enkeltes liv, fx f�dselsdag, d�b, navngivning og bryllup.

Andre religioners fester og h�jtider kan inddrages.

Gammelnordisk religion

Fort�llinger om verden og om guder og helte.

Kunst og symboler

Salmer og sange. Billedkunst og skulpturer.

Udvalgte symboler, fx vandet, tr�et og farverne.

2. fase 3.-6. klasse

Eleverne udvikler deres evne til at se tilv�relsen i et bredere perspektiv, n�r der arbejdes med livssp�rgsm�l, hvor hovedv�gten l�gges p� det personlige og det f�lles. I dette arbejde indg�r fort�llinger og tekster fra Det Gamle og Nye Testamente med stigende v�gtning af en historisk og nutidig forst�else. Desuden behandles elementer af kristendommens historie samt myter, ritualer og religi�se skikke.

Eleverne sk�rper deres opm�rksomhed over for omverdenen ved, at de s�tter holdninger og skikke fra andre kulturer i forhold til dansk kultur og tankegang.

Undervisningen omfatter:
Livsfilosofi og etik

Der arbejdes med tilv�relsessp�rgsm�l fra elevernes verden. Det kan v�re sp�rgsm�l som: Hvordan er alting blevet til? Er der liv efter d�den? Hvad er det gode og onde? Hvad er sandt og falsk?

Emner p� disse klassetrin kan endvidere v�re: Retf�rdighed og uretf�rdighed, rig og fattig, tro og tvivl, tillid og mistillid, forelskelse og k�rlighed, omsorg og solidaritet.

Eksempler hentes fra religionernes verden, dagligdagen, i medierne, gennem elektronisk kommunikation, filosofien, litteraturen og kunsten.

Menneske og natur

Forholdet til og udnyttelsen af naturen i det moderne samfund.

Natursynet i forskellige religioner.

Bibelske fort�llinger

Det Nye Testamente

• Den historiske Jesus og Jesus som Messias
• Jesu fortsatte virke, fx sabbatskonflikter og andre opg�r med traditionen, Jesus og d�monerne; Guds riges forkyndelse, lignelser og undere. Jesu lidelse, d�d og opstandelse
• Den tidlige kristendom og Paulus, fx forkyndelsen af Jesus som Kristus, menigheden i Jerusalem, pinsen og Peters virksomhed, Paulus' omvendelse, kristendommens m�de med romermagten

Det Gamle Testamente

• Tempel og synagoge. Sabbat og renhedsforskrifter. Messias
• Urhistorien
• Fort�llinger om profeter, fx Elias, Elisa og Esajas
• Fort�llinger om konger, fx Saul, David og Salomon.

Til belysning af Det Gamle og Nye Testamente arbejdes med Bibelen som historisk kilde og som helligskrift samt politiske og sociale forhold i Pal�stina.

Kristendommens historie

Der arbejdes med udvalgte temaer inden for f�lgende omr�der: fra Paulus til Konstantin den Store, Luther, reformationen og dens foruds�tninger, kristendommens indf�relse i Danmark og den danske reformation samt kristendommens historie til i dag.

Fester og h�jtider

P�ske og pinse. Fester og h�jtider i andre religioner kan inddrages.

Ritualer i forbindelse med livets overgange, fx f�dsel, pubertet, �gteskab og d�d. Ritualer i hverdagen, fx i hjemmet, blandt kammerater, i sportens verden.

Kulturm�det

Med udgangspunkt i elevernes verden arbejdes med forskellige livssyn, som de kommer til udtryk i religi�se skikke, fx kl�dedragt, spiseregler, h�jtider, regler i familien, generelle p�bud og forbud.

Kunst og symboler

Kirken som bygning. Kirkens billeder og �vrige inventar.

Salmer, viser og sange. Religi�st inspireret musik.

Udvalgte symboler, fx korset og hjulet, lys og m�rke, solen og m�nen, rejsen, dragen.

3. fase 10.klasse

For at st�tte og inspirere eleverne i deres s�gen efter et st�sted og udvikling af personlige v�rdier belyses livssp�rgsm�l gennem etiske og filosofiske problemstillinger. I den forbindelse arbejder eleverne med hovedtanker i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser. Desuden inddrages religionernes indflydelse p� menneskers historie, kultur og samfundsliv.

I relation til elevernes egen udvikling udvides dette arbejde til ogs� at omfatte evnen til at skelne mellem religionernes forskellige fremtr�delsesformer og til at forst� religion som noget, der kr�ver personlig stillingtagen og handling.

Undervisningen omfatter:
Livsfilosofi og etik

Der arbejdes med tilv�relsessp�rgsm�l fra elevernes verden. Det kan v�re sp�rgsm�l som: Hvad er meningen med det hele? Hvad er et godt liv? Hvad er lykke? Hvorfor er der s� megen krig og lidelse?

Endvidere behandles et udvalg af f�lgende emner: Livskvalitet, frihed, autoritetstro/personligt ansvar, k�rlighed, seksualitet, tolerance, menneskerettigheder, magt/afmagt, racediskrimination, kunstig virkelighed (virtual reality), bioteknologi, pr�vention og abort, d�dshj�lp.

Eksempler hentes fra religionernes verden, dagligdagen, i medierne, i databaser, gennem elektronisk kommunikation, filosofien, litteraturen og kunsten.

Menneskesyn

Hvad g�r et menneske til et menneske? Er mennesket uerstatteligt? Hvordan ser man p� mennesket ud fra en religi�s, biologisk, medicinsk, �konomisk, teknologisk eller psykologisk synsvinkel?

Folkekirken

Folkekirken, dens baggrund og den evangelisk-lutherske kristendom.

Kirken som statskirke, folkekirke og frikirke.

Kirkens engagement og ansvar vedr�rende sociale sp�rgsm�l.

Andre kirker

Der arbejdes med fx den romersk-katolske kirke, den ortodokse kirke eller kristendommen i den tredje verden.

Andre trossamfund, der kendes lokalt, fx baptistkirken, Frelsens H�r, mormoner, Jehovas Vidner.

Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser

Der arbejdes med fx islam, j�dedommen, �stens religioner eller nye religi�se bev�gelser. Hovedv�gten b�r l�gges p� religionernes nutidige fremtr�den og t�nkem�de.

Der kan arbejdes sammenlignende med emner som gudsopfattelsen, f�dselen, puberteten, �gteskabet og d�den.

Desuden dr�ftes hvilke andre v�rdier af religi�s og religionslignende karakter, der pr�ger tilv�relsen i dag, fx individualitet, uafh�ngighed, fremskridt, materielle goder og relativitet.

Religion, kultur og samfund

Religionernes rolle i politik, p�dagogik og opdragelse. Der kan arbejdes med emner som befolkningstilv�kst, ligev�rd og autoritet.

Religion og kunst

Tekster og melodier fra de unges egen musik. Salmer og sange, eventuelt med udgangspunkt i fx musikvideoer.

Billeder og kunstv�rker, der er inspireret af religi�se grundsp�rgsm�l og af religi�se tekster. Religi�se temaer i sk�nlitteraturen og i elektroniske (computerskabte) billeder.