logo-2.png

UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI

Forord

Geografi er ingen �. Indholdet h�nger ul�seligt sammen med andre faggrupper ? m�ske i en s�dan grad, at faget til tider har haft sv�rt ved at h�vde sin egen profil. Biologi, samfundsfag, historie og fysik er blot nogle af de fag, som emnem�ssigt lapper ind over geografis indhold. Men dette er netop en af geografiens styrkesider. Faget medvirker til, at mange informationer og erfaringer, som eleverne naturligt har med sig, udvikler sig til indsigt og til forst�else. Tilv�relsen kan ikke forst�s inden for de enkelte fags gr�nser, og behovet for �sammenh�ngsforst�else� vil i perioder spr�nge fagrammerne.

Geografi skal ogs� sikre, at eleverne opn�r en grundl�ggende viden p� alle centrale omr�der. Dette g�lder alt lige fra det uundv�rlige navnestof til det at forst� sin omverden gennem gode geografiske arbejdsmetoder og redskaber. Navnestof udv�lges f�rst og fremmest s� eleven kan orientere sig i sin omverden. Lige s� vigtigt er det dog, at eleverne forst�r at finde de oplysninger han/hun s�ger, afl�se kilderne, beskrive det fundne stof v.h.a. geografiske redskaber og kunne genkende de basale natur- og kulturgeografiske problemstillinger. Har man eks. vis arbejdet med et u-land, vil visse tr�k i handelsforhold, produktion, befolkningsudvikling ofte v�re genkendelige.

L�seplanen?

Marie M�rks Skoles l�seplan for geografi afspejler, at man har taget hensyn til ?.

  • folkeskolens overordnede form�l,
  • samspillet mellem opfyldelse af fagets form�l, inddragelse af centrale kundskabs- og f�rdighedsomr�der, elevernes foruds�tninger samt undervisningens rammer.

L�seplanen er rummelig og giver plads til fordybelse, overblik, sammenh�ng og til udviklende dialog. Udgangspunktet for undervisningen er, at der i beskrivelse af progression skal tages hensyn til elevernes modenhed og udvikling.

Det er en naturlig f�lge af at eleverne s�ges gjort ansvarlige for deres egen l�ring, at de i videst muligt omfang inddrages i planl�gningen af arbejdsformer, metoder og stofvalg.


EDB i undervisningen?

EDB er en integreret del af faget. Fire computere i umiddelbar forbindelse til lokalet samt en videokanon i lokalet giver mulighed for at g�re EDB til en integreret del af faget. Dette g�lder eks. vis inden for informationss�gning, freml�ggelsesformer, brug af billeder fra Internettet, samt internetbaserede programmer.

De informationsteknologiske hj�lpemidler inddrages i �vrigt, hvor de kan fremme arbejdet med fagets begreber, emner og metoder. Almindelig rapportskrivning regnes ikke for en del af Edb?s inddragelse i faget, og s�ges derfor lagt uden for skoletid.


Opgaver og rapporter?

P� Marie M�rks Skole er det en naturlig del af arbejdet, at der udarbejdes forskellige former for opgaver og rapporter i undervisningsforl�bet. Det falder her naturligt, at eleverne overvejer mulighederne ved valg af indhold, arbejds- og udtryksformer. Det betyder, at eleverne ikke blot skal have mulighed for at udtrykke sig praktisk-musisk, men at de ogs� skal have mulighed for at m�de forskellige oplevelser og sanseindtryk.


M�l med undervisningen?

Undervisningen skal s� vidt muligt tage sigte p�, at eleverne f�r mulighed for at forbinde de naturfaglige indfaldsvinkler med andre fags betragtningsm�der og at elverne med stillingtagen, engagement, holdninger og handlinger f�r et engageret og personligt forhold til geografiske problemstillinger.

Indholdet i Geografi er s�ledes ikke valgt ud fra en forestilling om at udvikle �sm� fagfolk�. L�seplanen udg�r rammerne for, hvad enhver ung b�r vide for at kunne deltage i debatten om tidens kulturelle, politiske, �konomiske og milj�m�ssige sp�rgsm�l. Undervisningen danner ogs� grundlag for fortsat uddannelse, for at kunne skabe rammer om et rigt liv og for at kunne gl�des og undres over livets mangfoldighed og dybde.

Indholdet af de f�lgende sider er form�l, centrale kundskabs- og f�rdighedsomr�der, l�seplanen og undervisningsvejledningen for geografi. Form�l og centrale kundskabs- og f�rdighedsomr�der samt l�seplanen er bindende forskrifter for den enkelte l�rer. Undervisningsvejledningen er t�nkt som et inspirationsmateriale til brug ved l�rerens tilrettel�ggelse af undervisningen.


Form�l og centrale kundskabs- og f�rdighedsomr�der

Undervisningen i geografi har f�lgende form�l og centrale kundskabs- og f�rdighedsomr�der:


Form�l

Form�let med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forst�else af de naturgivne og kulturskabte foruds�tninger for levevilk�r i Danmark og i andre lande samt samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer.

Undervisningen skal bygge p� elevernes egne iagttagelser, oplevelser og unders�gelser og p� geografiske kilder, s� de udvikler interesse for selv at udbygge deres viden om omverdenen.

Undervisningen skal fremme elevernes forst�else af fremmede kulturer og give dem mulighed for at udvikle engagement, selvst�ndig stillingtagen til og ansvarlighed overfor problemer vedr�rende udnyttelse af naturgrundlag, ressourcer og den kulturskabte omverden og konsekvenserne for milj� og levevilk�r.


Centrale kundskabs- og f�rdighedsomr�der

Eleverne m�der gennem medier og rejser en kompleks verden, som de skal f�rdes i og kunne forholde sig til. Det er derfor en vigtig opgave for geografiundervisningen at st�tte og udvikle deres gradvise erhvervelse af en geografisk referenceramme, hvori de udforsker og forst�r deres omverden.

Geografiundervisningen omfatter naturgrundlag, menneskenes aktiviteter, samspillene herimellem og konsekvenserne heraf.

I skolens geografiundervisning indg�r begreber, fremgangsm�der og synsvinkler, som er s�vel naturfaglige som humanistiske. Sammenkoblingen af disse faglige betragtningsm�der giver stor indholdsm�ssig bredde og viser fagets v�rdi ved at medvirke til, at eleverne bedre forst�r mangfoldigheden i samspillet mellem naturgrundlaget og menneskenes m�der at indrette sig p� i verdens forskellige egne.


Geografisk baggrundsviden

  • Danmarks natur-, kultur- og samfundsforhold
  • jordens opdeling i verdensdele og stater
  • konkret omverdenskendskab med navngivne holdepunkter.


Naturgrundlaget og dets udnyttelse

  • st�rre naturgeografiske m�nstre, kredsl�b og sammenh�nge
  • sammenh�nge mellem landskab, klima, jordbund og vand som grundlag for menneskers eksistensmuligheder
  • samspil mellem ressourcer, produktion og milj� i lande p� forskelligt �konomisk og teknologisk niveau
  • globale sammenh�nge og problemer i forbindelse med befolkningsudvikling, urbanisering, �konomi, ressourceforbrug, milj� og forurening.


Kultur og levevilk�r

  • det globale m�nster af rige og fattige regioner samt �rsager til og virkninger af de ulige livsvilk�r
  • levevis og traditioner hos forskellige folk udvalgt med henblik p� at bidrage til mellemfolkelig forst�else og mellemmenneskelig ansvarlighed
  • overnationale organisationers og det internationale samfunds funktioner - herunder �konomiske og handelsm�ssige samarbejder.


F�rdigheder

  • anvendelse af globus, kort, fly- og satellitfotos
  • iagttagelser, unders�gelser, m�linger og registreringer i forbindelse med feltarbejde og ekskursioner
  • anvendelse af informationsteknologi
  • analyse af regioner og samspillet mellem disse ved hj�lp af geografiske fremgangsm�der, hj�lpemidler og kilde
  • vurdering af og stillingtagen til udviklingsmuligheder for lande p� forskelligt �konomisk niveau.


L�seplan

Faget geografi er kendetegnet ved en stor indholdsm�ssig bredde, og i arbejdet med fagets emner og problemstillinger inddrages s�vel naturfaglige som humanistiske synsvinkler og arbejdsm�der.

Undervisningen i geografi bygger p� den geografiske referenceramme, som eleverne har erhvervet i natur/teknik i de f�rste seks skole�r.

Det stof, der skal indg� i undervisningen, angives under �undervisningens indhold� som indholdskategorier, der er mere generelle end de konkrete emner, som eleverne kommer til at arbejde med. Dette giver st�rre mulighed for at tilgodese elevernes �nsker og foruds�tninger i forbindelse med emnevalg, fordi forskellige emner kan v�re eksemplariske for det samme indhold. De fleste emner vil desuden omfatte flere indholdskategorier p� �n gang.

Kategorierne er elementer i samspillet mellem menneske og natur, mellem regioner og mellem folkeslag med forskellige traditioner og v�rdier. Tilsammen tjener indholdskategorierne til belysning af Jorden som et system af interaktive regioner, der hver for sig bliver til og udvikles i et samspil mellem politiske, �konomiske og �kologiske sammenh�nge.

Vurderingen af geografiske problemstillinger afh�nger derfor b�de af, hvilke indholdskategorier der inddrages, og af den enkeltes personlige v�rdier.


Kriterier for valg og organisering af emner

Emner v�lges, s� et bredt udsnit af de centrale kundskabs- og f�rdighedsomr�der kan inddrages, og s� de geografiske sammenh�nge fremtr�der klart. Geografiske sammenh�nge kan fx v�re, at levevilk�rene i et omr�de er bestemt af samspillet mellem naturgrundlag og menneskeskabte forhold, eller at levevilk�rene i �t omr�de er p�virket af levevilk�rene andre steder i verden og selv p�virker andre omr�ders levevilk�r.

Emnerne omfatter f�lgende typer:

  • regioner, fx en egn, et land eller en verdensdel
  • globale m�nstre, fx vedr�rende klima, geologi, produktion og handel
  • problemstillinger, fx �konomisk udvikling, befolkningseksplosionen eller ressourceforbrug og milj�.

Planl�gningen skal i �vrigt tage hensyn til, at elevernes samlede arbejde med faget struktureres, s� de kan anvende det, de l�rer, i andre sammenh�nge. Dette indeb�rer, at det enkelte emne har sammenh�ng med b�de foreg�ende og efterf�lgende emner. Desuden skal planl�gningen give mulighed for, at der kan inddrages praktisk arbejde med s�vel feltarbejde og ekskursioner som med fagets kilder.


Undervisningens indhold

Den konkrete livsf�relse i et omr�de er oftest udtryk for en kombination af �konomiske og �kologiske sammenh�nge, interesser og problemer. Derfor er det vigtigt at inddrage b�de naturforhold og samfundsbetingelser i arbejdet med menneskenes samspil med naturen forskellige steder i verden.

Arbejdet med de globale m�nstre og sammenh�nge inddrager navngivne holdepunkter, der fremmer f�rdighed i at orientere sig sikkert p� verdenskortet.


Naturgrundlaget og dets udnyttelse

Naturforhold og levevilk�r i det enkelte land og for det enkelte folk er ofte resultatet af sammenh�nge, der r�kker langt ud over det aktuelle omr�de. Derfor er det n�dvendigt, at der j�vnligt indg�r sekvenser i undervisningen, hvor der arbejdes med de st�rre globale m�nstre og sammenh�nge.

I undervisningen indg�r stof fra f�lgende indholdskategorier:

  • det danske naturlandskabs dannelse, former og egenskaber og menneskets indflydelse p� kulturlandskabet
  • hovedpunkter i Jordens udviklingshistorie
  • herunder atmosf�rens og havenes tilblivelse samt geologiske processer og kredsl�b
  • baggrunden for �rstidernes skiften, tidevandet og havstr�mmene samt deres betydning for erhvervsmuligheder og levevilk�r
  • de forskellige �rsager til temperaturforskelle, vinde og nedb�r samt deres sammenh�ng med klima- og planteb�lter og menneskers erhvervsmuligheder og levevilk�r
  • vandkredsl�bet og menneskers anvendelse af vand, herunder s�vel vandets betydning som ressource i forskellige former for produktion som de milj�m�ssige konsekvenser af de forskellige former for anvendelse af vandet
  • de vigtigste jordbundstypers dannelse i samspil mellem terr�n, klima og vegetation samt deres udbredelsesm�nster og muligheder for landbrugsm�ssig udnyttelse
  • landbrugets, skovbrugets og fiskeriets teknikker og produkter og produktionens tilpasning til s�vel forskellige naturgivne betingelser som teknologiske og �konomiske foruds�tninger samt de �kologiske sammenh�nge i forskellige landbrugstyper
  • industriproduktionens fordeling i verden i forhold til r�stoffer, transportveje og markeder, samt ressourcem�ssige, milj�m�ssige og �konomiske foruds�tninger herfor og konsekvenser heraf.


Kultur og levevilk�r

Levevilk�r forskellige steder i verden er gensidigt afh�ngige af hinanden. Derfor m� der arbejdes b�de med andre nationers kulturbetingelser og forholdet mellem forskellige stater og mellem forskellige folkeslag.

I undervisningen indg�r stof fra f�lgende indholdskategorier:

  • sammenh�nge mellem erhvervs-, befolknings- og bebyggelsesudvikling i Danmark
  • fremmede kulturers traditioner og kultursammenst�d mellem oprindelige kulturer og industrisamfundet
  • levevilk�r i Den Tredje Verden samt �rsagerne til og f�lgerne af den materielle fattigdom
  • politiske, �konomiske og humanit�re interesser i forholdet mellem rige og fattige lande
  • urbaniseringsprocessen og dens sammenh�ng med befolkningsudvikling, vandringer, erhvervsfordeling og bebyggelsesformer i samfund p� forskelligt �konomisk niveau
  • muligheder og begr�nsninger i forbindelse med bestr�belserne for at forbedre levevilk�rene for de fattigdomsramte lande og folkeslag
  • ressourcem�ssige og �kologiske problemer i forbindelse med en b�redygtig udvikling i s�vel industrilandene som de fattige lande og i forbindelse med en mere ligelig global fordeling af goder
  • vigtige markedsdannelser og handelsaftaler, herunder begrundelserne for at oprette dem og problemerne med deres funktion.


F�rdigheder

Geografi handler om den konkrete omverden. Undervisningen skal im�dekomme elevernes behov og muligheder for praktisk betonede arbejds- og udtryksformer.

I arbejdet indg�r:

  • lokalisering p� kort og globus af verdensdele, lande, byer og andre omr�der
  • direkte iagttagelse af landskab og bebyggelse og fremstilling af enkle kortskitser over det iagttagne
  • principper for opm�ling og korttegning
  • feltarbejder med unders�gelse og registrering af temperatur, vind, nedb�r, jordbund, trafik, arealbenyttelse o.l.
  • afl�sning af informationer p� forskellige korttyper
  • herunder topografiske kort samt fysiske og tematiske atlaskort
  • afl�sning og tolkning af globus samt satellit- og flyfotos
  • geografiske databaser, elektroniske atlas samt andre informationsteknologiske hj�lpemidler
  • bearbejdning af data, fremstilling af grafiske afbildninger og udformning af tekster ved hj�lp af regneark og tekstbehandling i forbindelse med egne unders�gelser i felten og ved analyse af statistiske oplysninger
  • vurdering af geografiske forhold med inddragelse af egne v�rdier og begrundelser


Vejledning

Skolefaget geografi

For mange mennesker er geografiundervisningen ensbetydende med indl�ring af navnestof og faktuelle oplysninger om lande. Dette indg�r som en naturlig del af geografi, men det er ikke det, som karakteriserer faget og giver det identitet. Det er imidlertid stadig en udbredt opfattelse, og derfor skal der indledningsvis fremh�ves nogle punkter til karakteristik af faget:


Faglig kvalitet

Geografi som skolefag handler om elevernes n�re og fjerne omverden i bogstavelig forstand. Fagets indhold bestemmes som to hovedomr�der:

  • Foruds�tningerne for levevilk�r i Danmark og andre lande set p� baggrund af s�vel naturgivne som menneskeskabte betingelser.
  • Samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer.

Dette begrundes med, at den skal fremme elevernes forst�else af fremmede kulturer og �ge deres muligheder for selvst�ndigt at forholde sig til ressourceudnyttelse og milj�sp�rgsm�l.

Faglig kvalitet i geografiundervisningen afh�nger ogs� af, i hvor h�j grad undervisningen bygger p�?

  • at den knytter sig til verdenen uden for skolen - ofte gennem en tilknytning til aktuelle emner i nyhedsmedierne
  • at den st�tter elevernes tilegnelse af fundamentale kategorier og fremmer oplevelsen af sammenh�ng i den enkelte elevs bevidsthed.

En anden fundamental kategori er en grundl�ggende forst�else af, at udnyttelsen af naturgrundlaget og de menneskeskabte omgivelser n�sten altid rummer b�de en �konomisk og en �kologisk dimension. Ofte vil de �konomiske og �kologiske interesser p� kort sigt v�re modsatrettede. Denne dobbeltbundethed er baggrund for en stor del af de stadigt voksende udviklings- og milj�problemer.


Fagets hovedomr�der

Skolefaget geografi best�r af to hovedomr�der, naturgeografi og kulturgeografi. Hovedomr�derne, der i den vejledende l�seplan er n�vnt under overskrifterne �naturgrundlaget og dets udnyttelse� og �kultur og levevilk�r�, kan betragtes som en slags v�rkt�jskasse, der rummer redskaber til en geografisk analyse - fx af levevilk�rene i en region. For at kunne have nytte af en s�dan v�rkt�jskasse er det imidlertid n�dvendigt at kende noget til de enkelte redskaber og deres anvendelsesomr�de.

Naturgeografien omfatter de tre geografiske sf�rer:

  • Lithosf�ren, dvs. Jordens overflade og undergrunden. Den behandles af geomorfologi og geologi.
  • Atmosf�ren, dvs. luftlaget, der omslutter Jorden. Den behandles af meteorologi og klimatologi.
  • Hydrosf�ren, dvs. vandkredsl�bene i og mellem de to f�rstn�vnte sf�rer. Denne sf�re behandles af hydrologi.


Kulturgeografien behandler:

  • Produktionsformerne og deres lokalisering i forhold til ressourcer og markeder. Disse forhold behandles i den �konomiske geografi.
  • Befolkningens udvikling, struktur og sociale relationer, der behandles af demografi og etnografi.
  • Samspillet mellem by og opland, mellem byer indbyrdes og de enkelte bebyggelsers form og udvikling. Disse forhold behandles i bebyggelsesgeografien.
  • Derudover omfatter kulturgeografien en r�kke politiske og �konomiske relationer mellem lande og grupper af lande, herunder forholdet mellem fattige og rige lande.

N�r en geografisk problemstilling eller levevilk�rene i en region behandles i undervisningen, bruges l�seplanens indholdskategorier alts� som analyseredskaber. Det er vigtigt, at eleverne gennem arbejdet bliver fortrolige med disse redskaber og f�r indsigt i de globale m�nstre og sammenh�nge. Derved udvikler de en forst�else af de faktorer, hvis samspil betinger forholdene i den konkrete region, og erhverver en mere almen viden, de ogs� kan anvende i andre sammenh�nge.


Geografi og milj�

Geografi har som skolefag den vigtige opgave at bygge bro mellem naturvidenskabelige og humanistiske fagomr�der med det form�l at s�ge svar p� sp�rgsm�lene: Hvordan afh�nger menneskers levevilk�r af de naturgivne og de menneskeskabte omgivelser, og hvordan p�virkes disse omgivelser af menneskets levevis?

Naturmilj�et bliver alts� b�de betragtet som ressource for og resultat af menneskers foretagsomhed. Derfor kan der let blive interessekonflikter i menneskers udnyttelse af naturen. Fx vil der ofte opst� problemer med hensyn til milj�et, hvis man i for h�j grad lader sig styre af kortsigtede �konomiske hensyn, og det kan f�re til �konomiske problemer, hvis man kun f�lger �kologiske interesser. At tydeligg�re �rsager og konsekvenser i s�danne sammenh�nge er et centralt geografisk perspektiv.

Geografi er med andre ord et fag, der helt naturligt inddrager milj�sp�rgsm�l.


Engagement og oplevelser

Undervisningen skal bygge p� flere erkendelsesformer. De rationelle og de erfaringsbaserede fremgangsm�der, som vi traditionelt anvender, b�r ledsages af bestr�belser p� at skabe et f�lelsesm�ssigt engagement til fremme af b�de forst�else og interesse. Dette betyder, at undervisningen skal varieres, s� vidensformidling og forklaringer veksler med autentiske oplevelser og gode fort�llinger. En undervisning, der i vekselvirkning udfordrer sanser, intellekt og f�lelser, vil v�re et godt fundament, n�r vi �nsker, at eleverne skal f� indblik i og forst�else for fremmede kulturer samt de problemer og vilk�r, der forekommer i disse kulturer. Ligeledes er engagement og oplevelse vigtige elementer, i bestr�belserne p� at give eleverne en forst�else af menneskets samspil med naturen og dermed menneskers levevilk�r i deres eget og i fremmede samfund.

Geografiundervisningen tager ofte sit udgangspunkt i emner og problemstillinger fra fremmede kulturer og menneskets samspil med naturen. Mange elever har umiddelbart sv�rt ved at s�tte sig ind i s�danne problemstillinger. Dette kan bero p� manglende forst�else af fx en fremmed kulturs v�rdigrundlag. Indlevelse i en fremmed kulturs v�rdier foruds�tter et f�lelsesm�ssigt engagement. Dette engagement er et b�rende element i bestr�belserne p� at s�tte fokus p� fremmede folks udnyttelse af naturgrundlaget. Hvilken rolle spiller traditioner, tro, moral og normer fx i forhold til udnyttelse af naturgrundlaget? Oftest betragter vi en fremmed kulturs v�rdier med k�lige rationelle �jne. For at opn� en dybere forst�else af fx menneskets samspil med naturen, er det n�dvendigt at se det med den fremmede kulturs �jne, hvilket foruds�tter et f�lelsesm�ssigt engagement.


Hvilke konsekvenser f�r dette for geografiundervisningen?

Det betyder fx, at vi m� bestr�be os p�, at elevernes oplevelser bliver centrale som udgangspunkt for undervisningen. Dette kan fx g�res gennem l�rerens gode fort�llinger, eller ved at inddrage foredragsholder, konsulenter, materialer og udstillinger fra kulturformidlende organisation som fx Mellemfolkeligt Samvirke, Danida og Folkekirkens N�dhj�lp, indvandrerorganisationer og lignende, n�r der arbejdes med fremmede kulturer. Ligeledes kan det ske ved at lade elevernes egne erfaringer fra blandt andet ekskursioner og feltarbejder v�re udgangspunkt for arbejdet med Danmarks geografi.

I dag f�r mange b�rn ofte deres naturoplevelser gennem udsendelser i tv. Det betyder, at de kan have sv�rt ved at s�tte faglig viden i relation til den virkelighed, de befinder sig i. Inddragelse af naturoplevelser er en vigtig del af geografiundervisningen og er med til at engagere eleverne og perspektivere den faglige viden, de er i besiddelse af, og dermed g�re den meningsfuld. Inddragelse af naturskoler og naturvejleder samt friluftsaktiviteter p� ekskursioner er nogle af midlerne i arbejdet med geografi.


Det faglige indhold p� 7.-9. klassetrin.

GO Mosaik 7. kl.

Emner som skal indg� i 7 klasse

Uddybning af hvilke begreber og f�rdigheder der er vigtige

Samarbejde med fysik

Samarbejde med

historie

Befolkningsl�re (Demografi)

� Transitionsmodellen

� Befolkningsbegr�nsende tiltag

� Befolkningspyramide

� Befolkningstilv�kst (F-D+I-U)

Historisk udvikling i europa/Danmark fra 1850 ? i dag.

Globus

� Korttyper

� Fra globus til et fladt kort

� Jordens gradnet

� Tidszoner

� �rstidernes skiften

Afsnit omkring vores solsystem.

Klima

� H�jtryk ? lavtryk

� Vindsystemer

� Havstr�mme

� Monsuner og passater

� Sommer og vinter

� De 4 klimatyper

� Fastland- og kystklima

DK Landskaber

Istiden (israndsprofil, smeltevandsslette, randmor�ne, mor�ne, inderlavning.

Mor�ne

Bakke�

Jordbundens beskaffenhed

Ledeblokke

Gletcher

Erosion (Vand, is, vind)

Fundamentet til faget ?Geografi? l�gges allerede i underskolen i faget ?Natur og teknik?. Det forventes s�ledes, at eleverne har kendskab til Danmarks vigtigste byer, floder, landsdele og have. Herudover b�r eleverne kende til Europas lande og hovedst�der samt de vigtigste floder. Verdensdelene b�r ligeledes v�re kendt.

Imidlertid anbefales det, at eleverne f�r mulighed for at repetere dette stof kortvarigt i starten af 7 klasse eller n�r det falder naturligt i forl�bet.

For 7 og 8 klasse g�lder det, at der er visse redskaber og f�rdigheder eleverne skal have stiftet bekendtskab med. Derfor er der udvalgt fire kapitler i grundbogen, som er obligatoriske. Det skal understreges, at der ikke er krav om hvorvidt man forbereder et langt eller kort forl�b med de enkelte obligatoriske mener. Hovedsagen er at eleverne har kendskab til de faglige begreber og

metoder, som emnet indeholder. Disse metoder og emner er derfor skrevet i n�ste kolonne ud for hvert emne.

Andre afsnit v�lges frit af l�reren s�ledes at slutm�let med undervisningen i geografi for 7 og 8 klasse n�s. For at tilrettel�ggelsen af �rets emner skal blive s� let som muligt, er der i skemaet anf�rt evt. oplagte samarbejdsmuligheder for fysik, biologi og historie/samfundsfag.

GO Mosaik 8 kl.

Emner som skal indg� i 8 klasse

Uddybning af hvilke begreber og f�rdigheder der er vigtige

Samarbejde med fysik

Samarbejde med biologi

Samarbejde med historie

Byer

� By-teori

� Servicefunktioner

� Push ? Pull effekt

� Prim�re-,sekund�re- og terti�re erhverv

Historisk udvikling i Europa/Danmark fra 1700 til i dag.

Ciudad de Mexico

�

�

I-lande/Ulande. Forurening

Jordens energi

� Energireserver

� Vedvarende energi

� Energiforbrug i verden

� Affaldsproblemer

� Klima problemer

Energi

Energi

I 9 klasse handler det i h�j grad om at anvende den viden man har erhvervet i de foreg�ende �r i en st�rre sammenh�ng. S�ledes har vi endnu i skole�ret 2005 ? 2006 to opgaver som eleverne arbejder med. Opgaverne bygger p� deres viden, kr�ver at de selv er aktive for at skaffe sig de n�dvendige informationer. Samtidig f�r de input fra ekstern side ? f.eks. kommunen ? som kan s�tte deres viden ind i en st�rre sammenh�ng. Geografi er ikke en bunke t�rre tal og teorier der skal lires af. Geografi handler om mennesker og elevernes omverden.

Beskrivelser og trinm�l

Udviklingen i undervisningen p� 7. og 8. klassetrin

Trinm�l Efter 8. klassetrin

Globale m�nstre

Med udgangspunkt i elevernes forkundskaber fra bl.a. undervisning i natur/teknik, medier, fort�llinger og rejser udvikles gradvist deres billeder af m�nstre og sammenh�nge i verden.

Gennem hele forl�bet er verdenskortet et centralt undervisningsmiddel, som binder emner og globale m�nstre sammen. Eleverne udbygger derved kontinuerligt deres eget billede af verden og et globalt overblik, som de kan anvende som et n�dvendigt arbejdsredskab.

Elevernes kendskab til og billede af de globale m�nstre udvikles ogs�, n�r de f�r mulighed for at samtale om og unders�ge forskelle og ligheder mellem forskellige iagttagelser og bl.a. indtegne resultater p� kort.

Globale m�nstre

beskrive jordens inddeling i klimazoner og planteb�lter

beskrive det globale vandkredsl�b

placere de v�sentligste elementer i det globale vindsystem p� verdenskortet

beskrive fordelingen af bjerge, dybgrave, vulkaner og jordsk�lv p� jorden

kende til befolkningens og befolkningstilv�kstens globale fordeling

kende til fordelingen af verdens storbyer

beskrive industrilokaliseringen i verden i forhold til r�stoffer, transport og markeder

kende til fordelingen af rige og fattige regioner i verden.

Naturgrundlaget og dets udnyttelse

Naturgeografiske f�nomener, aktuelle begivenheder og lokalsamfundet bruges som afs�t for undervisningen.

Arbejdet varieres gennem en vekslen mellem oplevelser, fort�llinger, forskelligartede undervisningsmidler og aktiviteter, hvor eleverne er aktive og unders�gende.

Ved at arbejde med faglige begreber, som fx pladetektonik i forbindelse med vulkanisme og jordsk�lv, f�r eleverne mulighed for at drage paralleller og perspektivere fra bearbejdet stof til lignende f�nomener andre steder i verden. Begreber som fx vejr og klima samt vindsystemer og havstr�mme udvikles med udgangspunkt i vejriagttagelser.

Undervisningen skal give eleverne mulighed for at f� konkrete oplevelser af landskab og natur, fx i forbindelse med ture, ekskursioner og lejrskoler og gennem billeder og film fra verdens egne. Undervisningen kan dermed udvikle elevernes gl�de ved og lyst til at iagttage og anvende geografiske begreber i forst�elsen af menneskets samspil med naturen.

Med udgangspunkt i udvalgte omr�der i b�de den n�re og fjerne omverden arbejdes der med virkninger af naturens kr�fter, s� eleverne f�r forst�else af de generelle processer i naturen.

Undervisningen skal give eleverne mulighed for at fremstille modeller af landskaber, naturf�nomener og processer, fx vandkredsl�b, geologiske kredsl�b o.l., s�ledes at de kan give synlige udtryk for den viden, de erhverver.

Naturgrundlaget og dets udnyttelse

give eksempler p� sammenh�nge mellem pladetektonik og bjergk�dedannelse, vulkanisme og jordsk�lv

illustrere processerne erosion, transport, aflejring og bjergartsdannelse i et kredsl�b

anvende enkle begreber i beskrivelsen af vejr og klima

kende til naturlige klimasvingninger og samfundenes p�virkning af jordens klima

give eksempler p� is, vands og vinds erosions-, transport- og aflejringsformer og deres betydning for landskabers udformning

kende til dannelsen af istidslandskabet i Danmark

give eksempler p�, at forskellige dyrkningsm�nstre er afh�ngige af og har indflydelse p� de givne naturforhold

kende til grundvandsdannelse og dens betydning for forekomsten af rent drikkevand.

Kultur og levevilk�r

Kulturgeografiske f�nomener og aktuelle begivenheder i den n�re og fjerne omverden bruges som afs�t for undervisningen.

Arbejdet varieres gennem en vekslen mellem oplevelser, fort�llinger, forskelligartede l�ringsmidler og andre aktiviteter, hvor eleverne er aktive og unders�gende.

Eleverne arbejder med forskellige begreber, s� de f�r mulighed for at sammenligne og perspektivere til andre steder i verden, fx at arbejdet med Vietnam som region s�tter fokus p� begreber som produktion og �konomisk udvikling. Sammenligning mellem forhold i fx Danmark og Vietnam st�tter begrebstilegnelsen og kan udvikle elevernes forst�else af forskellige faktorers betydning for kultur og levevilk�r i i- og ulande.

Bes�g p� fx vandv�rk, rensningsanl�g, landbrug, en grusgrav, et fredet omr�de, en vindm�lle eller produktionsvirksomheder giver eleverne indtryk og oplevelser, der kan danne baggrund for undren og sp�rgsm�l. I det efterf�lgende arbejde kan bes�gene bearbejdes og dermed sikre, at eleverne tilegner sig geografiske begreber, fx ressourcer, lokalisering, udbredelse, produktion og forbrugsm�nstre.

Kultur og levevilk�r

kende til byv�kst og byers opbygning og funktioner

kende til befolkningsudvikling

sammenligne egne levevilk�r med levevilk�r i fattige lande

sammenholde regioners erhvervsm�ssige og �konomiske udvikling med levevilk�rene

kende til fremmede kulturers levevis og v�rdier og normer i eget samfund

kende eksempler p� konflikter, der kan skyldes gr�nsedragning, befolkningsminoriteter, adgang til vand og andre ressourcer

kende til politiske, milit�re og �konomiske samarbejder mellem lande og deres rolle i forbindelse med konfliktl�sning

kende til milj�m�ssige konsekvenser af r�stofudnyttelse og produktion knyttet hertil

kende konsekvenser af samfundenes forbrugsm�nstre for natur og milj�.

Arbejdsm�der og tankegange

Eleverne �ver sig i at v�lge passende redskaber og metoder, n�r de unders�ger geografiske f�nomener og analyserer og vurderer problemstillinger. Eleverne �ves kontinuerligt i at l�se forskellige korttyper og finde oplysninger, som er relevante for den konkrete undervisning. Eleverne indsamler data og foretager m�linger, s� de selv kan udarbejde modeller og grafiske afbildninger som fx hydrotermfigurer og udbredelseskort.

Arbejde omkring skolen, i lokalomr�det og p� ekskursioner giver et f�lles og autentisk udgangspunkt for undervisningen og udvikler elevernes evne til at opleve, undres og unders�ge.

Freml�ggelser i klassen giver eleverne mulighed for at formulere sig i faglige termer om valgte emner og problemstillinger og afpr�ve forskellige freml�ggelses- og formidlingsformer.

Arbejdsm�der og tankegange

beskrive levevilk�r i forskellige regioner ved hj�lp af geografiske kilder og hj�lpemidler

sammenligne geografiske forhold lokalt, regionalt og globalt

anvende geografiske metoder og f�rdigheder i forst�else og perspektivering af aktuelle naturf�nomener og problemer knyttet til menneskets udnyttelse af naturgrundlaget

anvende kortet som et v�sentligt arbejdsredskab til at s�ge viden om og svar p� geografiske sp�rgsm�l

kende til principper for korttegning og fremstille enkle kort p� grundlag af egne unders�gelser

kende verdensdele, lande, byer m.m. p� kort og globus, herunder v�sentlige danske lokaliteter og deres placering

foretage enkle geografiske unders�gelser, herunder vejrobservationer, i lokalomr�det og p� ekskursioner

finde relevante geografiske oplysninger gennem elektroniske medier.

Udviklingen i undervisningen p� 9. klassetrin

Trinm�l Efter 9. klassetrin

Globale m�nstre

Der l�gges v�gt p�, at eleverne bruger deres viden til at s�tte de forskellige naturgeografiske m�nstre ind i st�rre sammenh�nge.

Gennem arbejde med enkeltregioner, naturgeografiske f�nomener og kulturgeografiske emner, hvor eleverne bruger deres viden om klimazoner, r�stoffordeling, industrilokalisering, befolkningsfordeling, landskabsdannelse m.m. �ges deres forst�else af sammenh�nge i de globale kredsl�b.

Gennem hele forl�bet er verdenskortet et centralt undervisningsmiddel. Gennem eksempler klarg�res, hvordan de forskellige globale m�nstre har indbyrdes betydning, s� eleverne udbygger deres forst�else af enkeltst�ende natur- og kulturgeografiske f�nomener, n�r disse kan perspektivere forskellige globale m�nstre.

Globale m�nstre

s�tte de forskellige naturgeografiske m�nstre ind i st�rre sammenh�nge

analysere og forklare, hvordan og hvorfor mennesker har bosat sig forskellige steder p� jordkloden

anvende viden om industrilokaliseringen til forst�else af �konomiske sammenh�nge i verden.

Naturgrundlaget og dets udnyttelse

Undervisningen tager udgangspunktet i elevernes forst�else af naturgrundlaget og de oplevelser, de har med menneskers udnyttelse deraf. Gennem tidligere opn�et viden formulerer og forklarer eleverne deres forst�else af s�vel naturlige som menneskeskabte �ndringer af naturgrundlaget.

Undervisningen er p� dette klassetrin i h�j grad unders�gende.

Den viden, eleverne tidligere har tilegnet sig, s�ttes ind i en st�rre forst�else af naturgeografiske �ndringer i tid og rum.

Har klassen fx arbejdet med geologiske processer p� Island, kan eleverne i stigende grad anvende den erhvervede viden til forst�else af vulkansk aktivitet og jordsk�lv i verden og se den i sammenh�ng med udvikling af bjergk�der og dybgrave.

Forst�else af fx h�jtryk og lavtryk og menneskers udnyttelse af naturgrundlaget indg�r i forst�else af begreber som klima og klima�ndringer.

Eleverne bruger deres viden om og indsigt i forskellige naturgrundlag rundt p� jorden til at forklare de forskellige m�der, mennesker er afh�ngige af og har indrettet sig i forhold til naturen.

Undervisningen skal give eleverne en oplevelse af, at de selv er med i og vil f� et ansvar for udnyttelsen af naturgrundlaget.

Naturgrundlaget og dets udnyttelse

forklare b�de pludselige og langsigtede geologiske �ndringer forskellige steder p� jorden

anvende viden om klima og klimasvingninger til forklaringer af vejr og vejr�ndringer

forklare dannelsen af istidslandskaber i Danmark og andre steder i verden

anvende viden om landskab, klima, jordbund og vand til forst�else af de forskellige m�der, mennesker bor p� rundt i verden.

Kultur og levevilk�r

I undervisningen indg�r kulturgeografiske f�nomener og begivenheder, hvor eleverne kan bruge deres forst�else og viden til en forklaring af de kulturgeografiske sammenh�nge og konsekvenser deraf.

Eleverne inddrager kendskab til forskellige kulturer og politiske forhold i arbejdet ned historiske og aktuelle geografiske emner, fx de forhold flygtninge og indvandrere kommer fra, baggrunden for deres nye situation, de v�rdier de bringer med sig, og de v�rdier de m�der.

Eleverne har mulighed for at forholde sig til v�rdier i deres eget og andre samfund, og de konsekvenser samfundenes forbrugsm�nstre har.

Kultur og levevilk�r

forst� sammenh�ngen mellem byers v�kst og befolkningsudviklingen og dens konsekvenser i forskellige regioner

anvende viden om erhverv og �konomi til forst�else af levevilk�r forskellige steder

perspektivere forskellige kulturers levevis og v�rdier til v�rdier og normer i eget samfund

forst�, hvordan gr�nsedragning, befolkningsminoriteter, adgang til vand og andre ressourcer kan v�re �rsag til konflikter og politisk bestemte konfliktl�sninger

forholde sig til de milj�m�ssige konsekvenser af samfundenes forbrugsm�nstre og udnyttelse af naturgrundlaget.

Arbejdsm�der og tankegange

P� dette klassetrin analyser og unders�ger eleverne ved hj�lp af passende redskaber og metoder geografiske f�nomener i selvst�ndig formulerede opgaver.

Der l�gges v�gt p� egne unders�gelser, m�linger og registreringer i arbejdet med geografiske problemstillinger. Gennem freml�ggelse i klassen f�r de mulighed for at diskutere deres valg og konklusioner. Samtale om resultater af elevernes unders�gelser og konklusioner indg�r som en v�sentlig del af undervisningen.

Egne iagttagelser i natur- og kulturlandskabet indg�r som en v�sentlig baggrund for elevernes analyser.

Eleverne arbejder med forskellige korttyper og bearbejder geografiske oplysninger gennem elektroniske medier.

Arbejdsm�der og tankegange

begrunde formodede forskellige levevilk�r og problemstillinger i forskellige regioner ved hj�lp af geografiske kilder og hj�lpemidler

analysere og begrunde aktuelle naturf�nomener og mulige konsekvenser af menneskets udnyttelse af naturgrundlaget gennem arbejde med kort og egne unders�gelser

bruge kendskab til verdensdele, lande, byer m.m. i analysearbejde af kort og globus

anvende viden om indsamling af m�leresultater og registreringer i arbejdet med egne iagttagelser i natur- og kulturlandskabet

indsamle og bearbejde relevante geografiske oplysninger gennem elektroniske medier samt fremstille grafiske afbildninger.