UNDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST

Formål

Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at skabe, opleve og analysere billeder bliver i stand til at se og sanse på en rig og nuanceret møde og at bruge og forstå billedsprog som et personligt meddelelses- og udtryksmiddel.

Eleverne skal i arbejdet med plane, rumlige og elektroniske billeder tilegne sig viden og indsigt og få lyst til og grundlag for at udtrykke sig i og med billeder.

Som led i deres æstetiske udvikling og som medskabere af kultur udvikler eleverne fortrolighed med kunstens og massekulturens billedformer, og de forstår betydningen heraf i egen og i fremmede kulturer.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Undervisningen i billedkunst handler om, at eleverne tilegner sig billedmæssig kompetence i en kultur, hvor billedet har fået større betydning. Fagets billedbegreb er dynamisk og omfatter alle typer to- og tredimensionale billeder, elektroniske medier samt aspekter af design og arkitektur. Billedkunst, folkekunst og billedkommunikation er de kulturområder, faget beskæftiger sig med.

Det centrale i faget billedkunst er at udtrykke og meddele sig i forskellige billedformer. I arbejdet erhverver man viden om billedsprogets funktioner og formelle aspekter samt om, hvorledes forestillinger, følelser, holdninger og tanker kommer til udtryk i billeder.

I når sammenhæng med denne virksomhed inddrages samfundets billeder til oplevelse, analyse og vurdering. Etiske aspekter belyses.

Gennem arbejdet med faget erhverves kundskaber og færdigheder inden for følgende områder, der i praksis indgår i et tæt samspil:

Billedets indhold

Væsentlige og vigtige emner for børn og unge. Fællesmenneskelige emner hentet fra barnet selv og familien, naturen og økologien, samfundet og billedkulturen.

Skildringsformer

Kvalitativt forskellige måder at se, sanse og opleve på.

Iagttagelse, fantasi- og forestillingsskildring samt skildring af form og struktur.

Billedets v�rkt�jer og teknikker

Klassiske og nye materialer, redskaber og teknikker og deres betydning for milepæle i menneskets erkendelsesudvikling.

Billedets formsprog

Kreative billedskabende processer, hvori der gøres erfaring med billedets formproblemer, linie, form, farve, rum og komposition indenfor kunstens hovedområder: tegning, maleri, grafik, skulptur, design, arkitektur og medier.

Billedanalyse

Kategorisering, analyse og vurdering af egne billeder samt af billeder fra dansk kultur og fremmede kulturer.

Billedet og informationsteknologien

Informationsteknologiens begreber, metoder og arbejdsformer, som de kommer til udtryk i computergrafik, layout, tekstbehandling og databaser.

Visuel kommunikation

Forskellige formidlings- og præsentationsudtryk i form af egne og andres arbejder samt forskellige m�der at meddele sig på, fx gennem udstillings-, udsmyknings-, teater- og medievirksomhed.

L�seplan

Billedkunst hviler p� et grundlag af praktisk billedarbejde, billedanalyse og kommunikation.

Billedkunst er et fag, hvor eleverne skal give billedligt udtryk bl.a. for deres holdninger og deres s�rlige personlighed, og fagets kunstnerisk skabende dimension �bner for kreativitet, gl�de, virkelyst og faglig kunnen.

Fagets indhold er beskrevet i omr�derne: billedets indhold, skildringsform, v�rkt�jer, formsprog, analyse og visuel kommunikation. Omr�derne kan v�gtes forskelligt, men indg�r i ethvert undervisningsforl�b.

Kriterier for valg af indhold

Arbejdet tager udgangspunkt i emner, og der arbejdes med skiftende skildringsformer, der er karakteriseret ved forskelle i billedudtrykket. Samtidig pr�senteres eleverne for forskellige m�der at se og sanse p�.

Billeder kan efter deres form ordnes i tre kategorier: Plane billeder, rumlige billeder og elektroniske billeder. Til hver af disse kategorier h�rer underkategorier, fx tegning, maleri, grafik, skulptur, foto og video. Eleverne skal arbejde inden for hver af de tre kategorier og fordybe sig i udvalgte underkategorier.

Materialer, v�rkt�jer og teknikker v�lges i relation til billedets emne, skildringsform og elevernes udvikling. L�reren skal tilgodese en afvejet variation i valgene, og der arbejdes hen imod, at eleverne opn�r solide erfaringer med de udvalgte muligheder.

I perioder kan man med udbytte v�lge at fordybe sig i enkelte omr�der. Billedsamtaler tager udgangspunkt i elevernes egne billeder. I tilknytning hertil skal samfundets billeder inddrages.

Indhold og centrale faglige synsvinkler

Billedets indhold

Eleverne udtrykker oplevelser, forestillinger, f�lelser eller tanker i deres billeder; udsagn som ofte kan v�re sv�re at udtrykke med ord. Emnerne kan tage udgangspunkt i elevernes egne og f�lles oplevelser med klassen og i emner fra skolens andre fag, ligesom der kan indg� emner om positive og negative oplevelser, menneskers forhold til hinanden og til naturen og kulturen. Billedkulturens og mediernes indhold og form kan ogs� v�re igangs�ttende for sp�ndende og aktuelle billedarbejder.

Skildringsformer

Eleverne skal arbejde vekselvis med tre skildringsformer:

Fantasi og forestilling

Dvs. at skildre den virkelighed, der opleves i dr�mme, utopier og indre forestillinger. Denne form for billedarbejde kan stimuleres med fx fort�lling, drama og musik tilpasset elevernes foruds�tninger.

Iagttagelse

Dvs. at se og iagttage ligheder og forskelle i virkeligheden og derved variere sit billedudtryk. Der kan arbejdes med sk�rpelse af iagttagelsesevnen ved at bruge forskellige iagttagelsesprincipper fx figur/grund, helform/delform.

Form og struktur

Dvs. at opdage rytmiske formgentagelser, interessante strukturer i ting fra naturen, formers og farvers indbyrdes forhold, samt organisk, geometrisk og funktionel form i omverdenen.

V�rkt�jer, materialer og teknikker

Undervisningen omfatter brug af v�rkt�jer, materialer og teknikker til plan, rumlig og elektronisk billedfremstilling.

L�sning af streg-, form- og farveproblemer i forbindelse hermed foreg�r oftest i relation til den enkelte elevs billede og sammenholdes med det, eleven vil udtrykke.

Elevernes erfaringer med v�rkt�jers, materialers og teknikkers virkning p� det billedm�ssige udtryk opn�s ved, at der i billedprocessen l�gges v�gt p� eksperimenter og �velser.

Billedets formsprog

Plane billeder

Eleverne skal arbejde med t�rre og v�de farver, forskellige tegneteknikker, element�re farveblandinger og nuanceret farvebrug. De skal unders�ge, hvordan billedfladen kan opbygges og inddeles, og opdage, hvorledes redskaber og materialer tegner forskellige spor p� papiret.

N�r eleverne behersker det, kan der inddrages blanding af farver, hvor eleven s�ger at ramme en bestemt iagttaget farve. Kendskab til enkle farvel�reprincipper kan give eleverne en fornemmelse af, hvordan de selv styrer farvens fort�llende, udtryksm�ssige og rumlige funktion. De skal eksperimentere med billedelementernes st�rrelsesforhold, overlapning og placering p� billedfladen og bl.a. opdage, hvordan rum kan opst� i billeder.

I forskellige former for collage kan eleverne i hele forl�bet skabe figurative og nonfigurative billedudtryk og opn� forst�else af tekstur og stofvirkninger. Eleverne skal arbejde med grafiske teknikker og disses s�rlige formsprog, fx sort/hvid billedkontrast, lys og stofkarakterer.

Rumlige billeder

I begynderundervisningen skal eleverne arbejde med modelleret og sammenf�jet form, der fx kan v�re lerformning og forskellige former for dukketeater. Der eksperimenteres med at skabe liv i enkeltfigurer og figurgrupper, unders�ge figurers st�rrelsesforhold samt vurdere overfladebehandlingens betydning for billedudtrykket.

De st�rre elever modellerer, sammenf�jer eller udhugger former, og flere sider af formens v�sen belyses, fx dens stramhed, tyngde og rytme, og de kan erfare, hvorledes skiftende materialer og bearbejdninger virker.

Eleverne arbejder ogs� med, hvordan ler kan bearbejdes p� forskellige m�der i de skiftende stadier fra v�d til br�ndt tilstand. I denne sammenh�ng undervises eleverne i den keramiske proces, og der knyttes forbindelse til brugskeramik og design.

Undervisningen omfatter iagttagelse og oplevelse af de fysiske omgivelser i n�rmilj�et, fx arkitektur, og senere i forl�bet kan eleverne arbejde med planl�gning og udformning af overskuelige modeller.

Det sceniske billedrum kan studeres i sm� panoramaer og tableauer, og der kan arbejdes med kulisser, rekvisitter, dragter og lys. Det giver anledning til eksperimenter med lys, lyd og bev�gelse som en del af formsproget.

Elektroniske billeder

I det indledende arbejde med elektroniske billeder skal computerens muligheder udnyttes til at eksperimentere med billedet i processen, fx forandring af det enkelte billedelements form, samt flytning og kopiering. Ligeledes udnyttes den lette adgang til at unders�ge forskellige farvers betydning for billedudtrykket. Korte forl�b i elektroniske billedfort�llinger kan indg�.

Computerbilledets karakteristika belyses og sammenholdes med billeder skabt ved brug af traditionelle v�rkt�jer. Eleverne arbejder med filbegrebet og forskellige billedfilformater i forbindelse med at hente og gemme deres billeder.

Efterh�nden som kendskabet til billedmediet �ges, kan arbejdet udvides med fx spejling, forst�rrelse, formindskelse og m�nstergenerering.

Digitaliserede/skannede billeder kan anvendes som udgangspunkt for billedmanipulation. I den forbindelse kan ogs� presseetiske aspekter belyses.

Eleverne kan arbejde med enkle former for layout, hvor elementer fra design, reklamer, bog- og pladeomslag kan indg� som eksempler p�, hvad samspillet mellem tekst og billede betyder for helhedsindtrykket.

I slutningen af det obligatoriske forl�b kan der benyttes mere avancerede tegne- og maleprogrammer samt rumlige tegneprogrammer. Pr�sentationsgrafik, registrering og s�gning i klassens billedsamling ved hj�lp af et databaseprogram er andre muligheder. Elektroniske billedbaser kan v�re andre tilgange til kulturens billeder og anvendes, hvor det er muligt.

Eleverne besk�ftiger sig med sammenh�ngen mellem billede, tekst og lyd og kan allerede i de sm� klasser arbejde med enkle former for pr�sentationer med dias/lyd, og film og video kan inddrages til registrering og reportage. Animation med film og video er gode eksempler p� en hel arbejdsproces med ide, research, drejebog mm. som formskabende elementer.

Billedanalyse

Eleverne skal i samtaler analysere og vurdere udtrykket i deres egne og klassens billeder, dvs. forholdet mellem indhold, form, materialer, teknik og funktion. I relation til det praktiske billedarbejde inddrages fx kunstv�rker og et udvalg af v�rker fra andre billedkategorier. Undervisningen skal endvidere omfatte arbejdet med at kategorisere billeder, og der arbejdes med at skabe overblik over samfundets billedtyper.

Den faglige sprogbrug i forbindelse med billedsamtalen udvides og nuanceres, ligesom der kan indg� samtale om billedm�ssige aspekter i forbindelse med design og arkitektur. Undervisningen b�r i perioder henl�gges til museer og gallerier, hvor der kan v�re mange tilbud til b�rn og unge. Forskellige billedoplevelser kan ogs� ops�ges i lokalsamfundet, fx i kirken, p� torvet og i landskabet.

Visuel kommunikation

Det er af stor v�rdi, at andre mennesker ser elevernes billeder, som derfor skal udstilles p� skolen samt andre offentlige steder, hvor det er muligt. Eleverne kan ogs� deltage i mere omfattende udsmykningsopgaver.

Gennem forestillinger i drama- og teaterform for klassen, for�ldrene eller for et st�rre forum er eleverne selv en del af et dynamisk billedudtryk.