1. skoledag

1. skoledag

Elevernes første skoledag er altid en festdag på Marie Mørks Skole. Efter en lang sommerferie glæder både børn og voksne sig til at se hinanden igen, og flaget
er selvfølgelig hejst denne dag. Den første skoledag efter sommerferien møder eleverne fra 8.05 – 11.45. Dagen starter fælles i skolegården, hvor forstander
Henrik Christensen byder velkommen til et nyt skoleår, hvorefter vi synger ”I østen stiger solen op”. Resten af dagen bruges i klasserne, hvor der er tid til
at fortælle om alle sine sommeroplevelser, samt få kigget på alle årets nye bøger og materialer.

De nye elever i forskoleklassen/0.klasse har altid første skoledag en dag senere end resten af eleverne. De nye elever bliver budt velkommen til deres nye skoleliv af begge skolens 1.klasser, der laver en flot flagallé, som de nye 0.klasser går igennem på vej til deres klasselokale og liv på skolen.