logo-2.png

GODE RÅD TIL ELEVER I 5.-10. KLASSE

Marie Mørks Skole

Indeholder også henvisninger til relevante hjemmesider.

Mobning angår dig og mig:

Hvad er problemet?

Mange tror, at mobning er noget, man bare må lære at leve med eller lære at klare på egen hånd. Men det er ikke rigtigt. Mobning er et problem for mange børn og unge.

Hvis du har et problem med mobning, skal du gøre noget ved det!


Hvad er mobning?

Mobning er længerevarende og grove drillerier, der udføres af én eller flere personer. Man kan eksempelvis:

  1. blive kaldt øgenavne, også på sms.
  2. blive holdt udenfor.
  3. få ødelagt sine ting.
  4. blive truet, også på sms.
  5. blive tvunget til noget.
  6. blive slået eller sparket.


Hvem bliver mobbet?

Enhver kan blive mobbet – både børn og voksne – og mange bliver mobbet uden særlig grund.


Hvorfor mobber man?

  1. Man er jaloux.
  2. Man bliver selv mobbet.
  3. Man vil være sej.
  4. Man vil skabe sammenhold.
  5. Man vil vise sig.
  6. Man vil have opmærksomhed.
  7. Man vil afreagere.


Hvorfor er det svært at tale om?

Der er mange grunde til, at børn og unge synes, det er svært at fortælle om mobning.

De mest almindelige grunde er:

  1. Man er bange for at blive mobbet endnu mere.
  2. Man vil ikke være en sladrehank.
  3. Man vil ikke bekymre sine forældre.
  4. Man skammer sig over ikke at kunne klare sig selv.

MEN du har ret til at kunne være i fred. Hvis du bliver mobbet, er du nødt til at fortælle om det.


Gode råd til dig:

  • Sig STOP, når nogle mobber!
  • Sig fra, når andre vil have dig til at mobbe.
  • Lad være med at isolere dig.
  • Vis interesse i andres snak.
  • Inviter andre med i gruppe-arbejdet.
  • Begynd på en sport.
  • Inviter andre med hjem.
  • Få andre med i en leg/aktivitet.
  • Send aldrig en dårlig sms!
  • Svar aldrig på en dårlig sms!

Hvis du ved, at der er nogen, der mobber dig eller andre, så sig det til klasselæreren og dine forældre!


MOBNING SKAL STOPPES!

MOBNING KAN STOPPES!

Du må aldrig give dig selv skylden – der er mange, der har prøvet at blive mobbet før dig, så bare sig det!

Hvilken skade gør mobning?

…på offeret…

Mobning gør dig ked af det og får dig til at føle dig ensom, og du kommer let til at tro, at der er noget galt med dig! Din selvtillid forsvinder, og du bliver måske syg. Du kommer nemt til at lade det gå ud over dine søskende eller forældre. Du er anspændt og åndsfraværende i skolen, og du har måske slet ikke lyst til at gå i skole.

Hvilken skade gør mobning?

…på mobberen…

Hvis du mobber, får du ballade med både skolen og dine forældre – når du bliver opdaget. Mobbere er i begyndelsen populære, men når det kommer frem, at de mobber, så ender de altid med at blive upopulære.

Hvorfor slipper man godt fra det?

Der er mange grunde til, at man slipper godt fra at mobbe. Det gør man især, fordi så få fortæller om det. Kun hver anden fortæller om det. Mobning lever højt på hemmeligheder og angst. Mobberne truer de mobbede til ikke at sige noget – og andre synes ikke, det er værd at tage sig af!

Trivsel er noget, vi skaber sammen, når vi er enige om reglerne:

Elever har ret til et godt undervisningsmiljø…

Undervisningsmiljøet på skoler skal fremme elevernes muligheder for udvikling og læring…

(Uddrag af gældende dansk lov).

Vi har et medansvar for, at alle har det godt. Vi skal vise hensyn og tale pænt til hinanden.

(Uddrag af gældende ordensreglement ved MMS).

Skab trivsel i klassen

Lad være med at mobbe!

Vær en god ven!

Følg de gode råd i denne folder!


Links:

www.dr.dk/mobbefriskole
klik på ”forældre og børn”

www.boerneraadet.dk
klik på ”tema”, klik på ”mobning”

www.boerneraadet.dk/sw2811.asp
undersøgelse af en 7. klasse

www.dcum.dk
dansk center for undervisningsmiljø

http://www.bornsvilkar.dk/

Marie Mørks Skole har også udgivet en forældrefolder om trivsel og mobning.